Professor emeritus og ledelsesrådgiver Steen Hildebrandt og Charlotte Toft fra Kontemplations team har i foråret talt sammen om blandt andet verdens tilstand, ydre og indre bæredygtighedsmål, veje til forandring, ungdom, spiritualitet og venlighed og om dét at lytte. Dette er deres tredje samtale.

Vi skal jo tale om bæredygtighed, og det skal vi i din egenskab af både at være professor emeritus og mangeårig ledelsesrådgiver, og så også fordi du er medunderviser på vores nye forløb i Kontemplation, som hedder ‘Indre Praksis og Arbejdsliv‘ – IPA, som vi også siger, så vi kan huske det alle sammen. Og i den sammenhæng, der vil jeg jo så gerne stille dig nogle spørgsmål.
Du har en endnu ikke publiceret artikel, hvor du indleder med et citat af Bernard Lievegoed, der er kendt for sin socialøkologiske tænkning, og citatet er:
’Virkeligheden er tit overraskende anderledes, end man først troede.’
Når man hører sådan et citat, så kan det gå i begge retninger – altså der kan både være noget nærmest dystert over det, men også håb. Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvorfor du egentlig indleder med sådan et citat?

”Ja, og det er jo faktisk både et citat, der kan virke faretruende, men også kan være håb.

Den primære grund til, at jeg bruger det citat af Lievegoed, det er den negative dimension. Jeg synes, at vi hele tiden bliver overrasket over, hvor galt noget er, hvor galt det går.

Sådan havde jeg ikke forestillet mig det, da vi talte om socialøkologi og bæredygtighed og bæredygtig ledelse, skal vi sige for bare 10 år siden. Og det er mere end 10 år siden, hvor jeg og Michael Stubberup, der også underviser på det her forløb ’Indre Praksis og Arbejdsliv’ skrev om bæredygtig ledelse og ledelse med hjertet. Vi havde nogle forestillinger om, at vi var i en stor transformation, men vi havde ikke drømt om, hvor alvorligt det var – hvor alvorlig en situation verden var på vej ind i. Og slet ikke når vi tænker på den militære krigsoptrapning, der finder sted. Det havde vi heller ikke drømt om. Så det er på den baggrund, jeg citerer Lievegoed. Om han har ment det i den ene eller den anden retning, det er jeg faktisk ikke klar over. Jeg tror, at når jeg ser på den sammenhæng, jeg har taget det ud af, så er det også for Lievegoed det faretruende, som han har haft i tankerne.

Jeg synes jo, det er så klart, at verden er på vej ind i nogle alvorlige tilstande. Jeg er også overbevist om, at der er grund til håb. Men jeg er ikke længere i tvivl om, at vi bevæger os ind i noget, der er meget mere alvorligt end det, vi kender i dag. Og det har noget at gøre med biodiversiteten. Det har noget at gøre med klimaet. Det har noget at gøre med ulighed, og det har noget at gøre med krig. Verdens våbenfabrikker producerer i døgndrift, og udenfor står der regeringer og andre med hatten i hånden for at købe alle hånde våben og al ammunition. Og det vil blive brugt meget af det.

Der er helt enormt meget negativ opbygning i verden. Og derfor må man jo sige, at der er brug for sådan noget, som Kontemplation arbejder med – i dén grad. Og det er så også det, der gør, at jeg også i anden omgang tror, at der er grund til håb. Vi har en enorm viden om alt, og meget af den viden bruger vi ikke – omsætter ikke til praksis – fordi vi hænger fast i det gamle paradigme. Det gamle industrielle, kortsigtede økonomiske adskillelsesparadigme,

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
kontakt@kontemplation.dk