Episodios

  • Genopstandelsen - Afsnit 5
    Jun 23 2022
    Et supermarked, måske? Eller en kirke? Der ligger en nedslidt kolos på et vindblæst vesterbrohjørne. Ingen elsker det før så stolte hus. Der er planer om en renovering, der skal få Folkets Hus til at smide hammen. Bogstaveligt talt. Ud med de brune paneler, tunge messinglamper og sur cigarrøg fra årtiers indignerede møder. Og hvis det ikke kan lykkes at genrejse huset – så lad det da gå til højestbydende. Den anerkendte kunstner Bjørn Nørgaard bliver indbudt til at give et bud på nye relieffer på facaden, men da han ser en lysekrone i en container, går det op for ham, hvad der er ved at ske. Han ved, at en bys fælleshukommelse sidder i bygningerne – og han ved også, hvad han skal gøre, for at bevare det lille stykke Danmarkshistorie på Enghavevej.

    MEDVIRKENDE:
    Bjørn Nørgaard
    Nikolaj Muldkjær
    Anders Brixen / Tue Track
    Peter Rasmussen
    Sophie Hæstorp Andersen
    Dorte Hygum Sørensen

    TILRETTELÆGGELSE:
    David Pepe Birch

    LYDDESIGN OG KLIP:
    Jacob Heldt

    MUSIK:
    Mads Brinch

    PRODUCENT:
    VEGA

    STØTTET AF:
    Dreyers Fond

    BIDRAG FRA:
    Vilhelm Lauritzen Arkitekter
    Más Menos
    19 m
  • Kældermennesker - Afsnit 4
    Jun 23 2022
    Henning Grelle låser sig ind i cykelkælderen under Folkets Hus. Han ser sig om. Her er hans nye kontor. Fagbevægelsens Bibliotek og Arkiv flytter ind i huset – og her arbejder Henning. Der er blevet langt mellem de indbringende arrangementer, og fagforeningerne har vokset sig for store til at holde møder i lokalerne. Så nu er der blevet plads til Henning og hans bøger. I løbet af få år vokser arkivet op gennem etagerne og får både læsesal og udlånsskranke under teaktræspanelerne. Men den livlige trafik af studerende med arbejderromantiske akademikerdrømme kan ikke kompensere for fodtidens stormøder. Det trækker fælt fra vinduerne, når Henning har vagt i skranken, og huset er slidt, træt og utidssvarende.
    Ingen elsker huset – heller ikke folket. Og i 1993 låser Henning sig ud ad døren for sidste gang. Folkepaladset er forladt.

    MEDVIRKENDE:
    Bjørn Nørgaard
    Josefine Albris
    Henning Grelle
    Nikolaj Muldkjær

    TILRETTELÆGGELSE:
    David Pepe Birch

    LYDDESIGN OG KLIP:
    Jacob Heldt

    MUSIK:
    Mads Brinch

    PRODUCENT:
    VEGA

    STØTTET AF:
    Dreyers Fond

    BIDRAG FRA:
    Vilhelm Lauritzen Arkitekter
    Más Menos
    17 m
  • Jul på Vesterbro - Afsnit 3
    Jun 23 2022
    Tine Lund Bretlau bliver voksen i halvfemserne. Hun begynder at gå i byen. Og til koncerter. Blandt andet på VEGA. Og når hun afleverer sit tøj i garderoben, føler hun sig lykkelig. Hun står og ser ned på mønsteret i klinkegulvet. Ligesom hun gjorde det som barn, når hun skulle til juletræsfest i Folkets Hus. Og barnets ukomplicerede julestemning rammer hende. Hver gang.
    Op gennem halvfjerdserne er der stadig gang i det store hus. Juletræsfesterne afløser hinanden i en lind strøm gennem julemånederne, Socialdemokratiet holder møder, og der er sølvbryllupper i fløjene. Men det er ikke alle, der elsker bygningen længere. Fagforeningerne er begyndt at samle fælles styrker ved sammenlægninger. Snart er der ikke plads til de store møder.
    Og brunt træ er ved at blive umoderne. Også til jul.

    MEDVIRKENDE:
    Bjørn Nørgaard
    Josefine Albris
    Nikolaj Muldkjær
    David Zahle
    Tine Lund Bretlau
    Bjergi Barndorff

    TILRETTELÆGGELSE:
    David Pepe Birch

    LYDDESIGN OG KLIP:
    Jacob Heldt

    MUSIK:
    Mads Brinch

    PRODUCENT:
    VEGA

    STØTTET AF:
    Dreyers Fond

    BIDRAG FRA:
    Vilhelm Lauritzen Arkitekter
    Más Menos
    20 m
  • Folkets arkitekt - Afsnit 2
    Jun 23 2022
    Vilhelm Lauritzen samler på sommerfugle. Han er en følsom, intuitiv og hyldet arkitekt, der maler akvareller og ændrer på detaljer på sine modeller helt frem til første spadestik. Han har tegnet folkets foretrukne indkøbscentral Daells Varehus, og han står bag det smukke Radiohus i København. Nu skal han tegne et palads til folket. Det vigtigste for ham er funktion, men effektivitet kan godt udføres smukt. Skønhed ligger i detaljen – ligesom på sommerfuglevinger.


    MEDVIRKENDE:
    Bjørn Nørgaard
    Anne Møller Sørensen
    Nikolaj Muldkjær
    Peter Tybrindt
    David Zahle

    TILRETTELÆGGELSE:
    David Pepe Birch

    LYDDESIGN OG KLIP:
    Jacob Heldt

    MUSIK:
    Mads Brinch

    PRODUCENT:
    VEGA

    STØTTET AF:
    Dreyers Fond

    BIDRAG FRA:
    Vilhelm Lauritzen Arkitekter
    Más Menos
    18 m
  • Det Sixtinske Kapel på Vesterbro - Afsnit 1
    Jun 23 2022
    Fagbevægelsen bygger et palads til folket. Supermoderne lokaler midt i et slidt arbejderkvarter skal danne ramme om stolte studenterfester, traditionelle sølvbryllupper og store drømme om det arbejdende fællesskabs fremtid. Arbejderstoltheden flytter ind blandt kvalitetsmaterialer og dansk design. Fremtiden er lys. Vesterbro har fået et bankende hjerte.

    MEDVIRKENDE:
    Bjørn Nørgaard
    Josefine Albris
    Nikolaj Muldkjær

    TILRETTELÆGGELSE:
    David Pepe Birch

    LYDDESIGN OG KLIP:
    Jacob Heldt

    MUSIK:
    Mads Brinch

    PRODUCENT:
    VEGA

    STØTTET AF:
    Dreyers Fond

    BIDRAG FRA:
    Vilhelm Lauritzen Arkitekter
    Más Menos
    19 m