Jeg er en kvinde på 28 år. Jeg har svært ved at forklare om mit problem, fordi jeg ikke rigtig er sikker på, hvad der er på spil. Jeg ser en gruppe af kvinder, som jeg har kendt siden gymnasiet. Vi er på overfladen gode veninder og tager ofte i sommerhus sammen. De sidste mange år, har jeg dog følt mig udenfor. De andre deler en masse om deres problemer, men jeg holder mig selv tilbage. De ser mig som en, der har styr på mig selv, men jeg kan godt føle, at jeg er ved at krakelere indeni. Jeg bliver lynhurtigt såret over ting, der bliver sagt og føler mig “forkert”. Jeg tvivler på mig selv og tænker meget over, om jeg måske slet ikke passer sammen med de veninder, jeg har. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er mig selv, der er galt på den eller om der er noget om snakken?

Jeg er en kvinde på 45 år, der for 5 år siden blev gift for anden gang med en mand, jeg elsker højt. Vi startede med at være meget forelskede, men nu er jeg i tvivl om vores ægteskab er ved at gå i stykker. Min mand rejser en del på grund af arbejdet og han har meget travlt med sit eget liv. Jeg føler, han har mistet passionen for os og jeg længes efter ham. Hver gang jeg forsøger at kommunikere det til ham, siger han, at jeg kritiserer ham og at han er træt af min utilfredshed. Vi bliver uvenner og skændes og herefter begynder jeg at græde og så går han. Jeg føler, jeg skal sluge så mange kameler og at jeg har ansvaret for alt i parforholdet, men han siger, at han har ansvaret økonomien og at jeg ikke kan se ud over min egen navle. Jeg føler nærmest, at mit selvværd er på nulpunktet. Hvad skal jeg gøre?

Jeg er en kvinde på 39 år, der er solomor til en dreng. Jeg ved, at jeg er en god mor, men jeg har aldrig følelsen af, at jeg er en god medarbejder. Jeg leder konstant efter fejl i mit eget arbejde og jeg er også bange for at begå fejl, når jeg står foran en ny opgave. Jeg er egentlig glad for mit job og min chef, så frygten kan virke helt irrationel for andre, men den føles meget virkelig i mig. Jeg leder efter fejl fra morgen til aften og jeg græder hver dag, når jeg er alene. Engang imellem får jeg også angst og får lyst til at flygte fra det hele. Hvad skal jeg gøre?