Episodios

  • The Queenmaker - en samtale med Sine Barrett-Madsen
    Mar 11 2024

    Sine Barrett-Madsen er journalist og kvindelig iværksætter, hun fortæller her om at følge sine drømme. Sine arbejder med SoMe for større og mindre virksomheder med The Queenmaker strategien, som handler om at promovere personer og organisationer - skabe synlighed og okestrere dem der skal frem på scenen.
    Vi taler om at skabe det liv man drømmer om og hvordan det er at være selvstændig erhvervsdrivende og have muligheden for at skabe sin egen hverdag, udvikle sig fagligt og personligt. Sine beskriver, at livet som selvstændig ofte kan passe rigtig godt sammen med familielivet, med både små og store børn.

    Más Menos
    37 m
  • Økofeminisme, patriarkatet og omsorg for naturen - med Karoline Lindgaard
    Feb 11 2024

    Behovet for politisk at forandre de grundlæggende patriarkalske strukturer står højt på dagsordenen hos Karoline Lindgaard. Hun er 22 år og kandidat til EU parlamentet for Alternativet. Her fortæller hun om den unge generations syn på ligestilling og feminisme. Om Økofeminsime - behovet for mere omsorg for hinanden og for naturen. Hvordan kan EU politik gavne  ligestillingen, for et grønt og retfærdigt Europa.

     Kandidat til EP24 for Alternativets Unge København og Alternativet
    Facebook: https://www.facebook.com/karoline.alternativet

    Instagram: https://www.instagram.com/karolinelindgaard/

    Twitter: https://twitter.com/KaroLindgaard



    Más Menos
    48 m
  • Omprioriteringer - Livet efter Brystkræft og Stress
    Mar 1 2023

    Mange kvinder må efter de bliver ramt af stress, kræft eller anden alvorlig sygdom omprioritere deres liv. Lova fortæller her om sin rejse, hvordan det har hjulpet hende at komme ned i kroppen gennem meditation, yoga og coaching. Hun hjælper nu andre med at håndtere livet. Lova Lenora tilbyder stress-forløb, coaching, yoga og kakao-ceremonier. Læs mere på hendes hjemmeside her: https://dansmedlivet.dk/ 

    Más Menos
    31 m
  • Er Ligestilling det samme som Ligeværd? - med Birgitte Baadegaard, 2. samtale
    Nov 30 2022

    Ifølge Birgitte Baadegaard er Ligestilling og Ligeværd ikke det samme. Vores samfund er grundlæggende skabt til mænd og på mændenes præmisser. Målet er ikke ligestilling, men ligeværd, for at få det, er vi nødt til at indrette samfundet på ny. Lyt med når jeg taler med Birgitte Baadegaard om mænd, kvinder, livet og hendes nyeste bog "Lige er ikke det samme som ens".

    Birgitte har i mere end 20 år arbejdet med ambitiøse kvinder i liv og ledelse, der oplever udmattelse og frustration, oftest uden at de selv kan forklare eller sætte ord på årsagen til deres oplevelse af meningsløshed. Mange vælger at gøre op med den traditionelle måde at leve på og finder nye veje i deres liv.

    Bogen "Lige er ikke det samme som ens", handler om ligeværd – ikke ligestilling – mellem de to traditionelle biologiske køn: mand og kvinde. Ordet ligeværd stikker nemlig mange lag dybere end ordet ligestilling, der handler om at give kvinder lige muligheder i en ramme, som mænd i århundreder har defineret og værdisat. Det udgangspunkt er snarere tilpasning end reel ligestilling og har derfor intet med ligeværd at gøre. Bogens mission er at skabe øget bevidsthed om statistiske kønsforskelle mellem mænd og kvinder. Den usunde dynamik, der udspiller sig mellem de to biologiske køn påvirker også minoritetsgrupper. Og dermed os alle. 


    Más Menos
    58 m
  • En blandt os – om Mod, Magt og Metoo i dansk politik - Maria Gudme og Camilla Søe
    Oct 30 2022

    Der er strukturer som er med til at give gunstige vilkår til dem der ikke kan overholde andre folks grænser. Maria Gudme og Camilla Søe har skrevet bogen Feministisk Kampskrift om sexisme og sexistiske kommentarer i det politiske rum. Camilla og Maria samlede fortællinger fra kvinder på tværs af partierne, som alle havde oplevet grænseoverskridende adfærd og nogle deciderede overgreb. Det førte til en bevægelse #enblandtos som rakte langt ud over Christiansborg og satte en bølge i gang i dansk politik.

     Camilla Søe er debattør og konsulent og har været medlem af Venstre siden 2013. Maria Gudme er politiker fra Socialdemokratiet, regionalt og i Folketinget.

     #enblandtos #metoo #sexisme #ligestilling #politik #hverdagssexisme

    Más Menos
    41 m
  • Rugemødre - skal vi lempe lovgivningen? - en samtale med Amalie Lyngbo
    May 30 2022

    Debatten om rugemødre har varet i mange år. Der har været mange borgerforslag om at gøre det lovligt at være rugemor eller endda at modtage penge for at være rugemor.

    I begyndelsen af 2022, fik et borgerforslag om medfaderskab, på rekordtid 50.000 medunderskrifter. På overfladen ligner forslaget et ligestillingsforslag, men det har skabt en debat om hvor børnene skal komme fra – en debat om rugemødre. Dette har medført en opblussen i debatten om rugemødre og hvorvidt man kan modtage betaling for at bære barnet.

    I dette afsnit taler jeg med jordemoder Amalie Lyngbo om rugemødre og hvilke hensyn vi må tage til barnet, rugemoderen og de der ønsker et barn.

    Más Menos
    52 m
  • Solidaritetsmarch for Ligeløn - en live demonstrations-podcast
    Aug 19 2021

    Dansk Kvindesamfund arrangerede d. 8. august 2021 en tværfaglig solidaritetsmarch for ligeløn. Solidaritetsmarchen er et ønske om at gøre op med Tjenestemandsreformen fra 1969 der indplacerede kvinder på det offentlige arbejdsmarked lavere end mænd. Demonstrationen er samtidig midt i sygeplejerskernes lange strejke i kølvandet på overenskomstforhandlingerne fra foråret 2021. 

    Mere end 400 deltog i demonstrationen til fordel for ligeløn i de kvindedominerede fag. 

    Der var deltagere fra mange forskellige faggrupper, pædagoger, socialrådgivere, jordemødre, sygeplejersker, murerne og mange flere. Flere organisationer var til stede Dansk Sygeplejeråd, Kvinderådet, BUPL, Kvinderådet m.fl.

    Pressen var ikke til stede.

    Podcasten er en live-optagelse og derfor er lydkvaliteten ikke optimal. Der er uddrag fra marchen, uddrag fra nogle af talerne og samtaler med demonstranter fra forskellige faggrupper og organisationer. 

    I løbet af podcasten hører man blandt andre:

    Harun Demirtas fra Dansk Kvindesamfund der har arrangeret demonstrationen.

    Tjenestemandsrap af Vibeke Kline Lange Frost del af gruppen omkring Tjenestemandstirsdage, #slutmed1969 og ligelønsbevægelsen.

    Talere fra Dansk Kvindesamfund, BUPL, Socialrådgiverforeningen, Dansk Sygeplejeråd fra SF og Enhedslisten. 

    Kristina Robins formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

    Desuden pædagoger fra BUPL og Christa Thestrup fra BUPL Nordsjælland

    Sonny Andersen murerarbejdsmand

     Der er musik afspillet under marchen af flere kunstnere undervejs, bl.a. ABBA, Aretha Franklin m.fl.

     Der er flere podcast-episoder der omhandler ligeløn og vilkårene på det offentlige arbejdsmarked, lyt med på:

    Mandeløn, kvindeløn - hvorfor har vi ikke Ligeløn? – med Astrid Elkjær Sørensen https://ligestillingnu.buzzsprout.com/1412443/6209074-mandelon-kvindelon-hvorfor-har-vi-ikke-ligelon-med-astrid-elkjaer-sorensen

    Et feministisk opgør med den kønsopdelte lønindplacering i Tjenestemandsreformen af 1969 – med Vibeke Kline Frost https://ligestillingnu.buzzsprout.com/1412443/8135699-et-feministisk-opgor-med-den-konsopdelte-lonindplacering-i-tjenestemandsreformen-af-1969-samtale-med-vibeke-frost 

    Graviditet, fødsler og fødekultur – hvordan skaber vi en god begyndelse for familierne – med Amalie Lyngbo https://ligestillingnu.buzzsprout.com/1412443/8012200-graviditet-fodsler-og-fodekultur-hvordan-skaber-vi-en-god-begyndelse-for-familierne-med-jordemoder-amalie-lyngbo-henningsen 

    Kvindefrigørelse, Kønsforskning og Lønkommissionen – samtale med Karen Sjørup https://ligestillingnu.buzzsprout.com/1412443/8591282-kvindefrigorelse-konsforskning-og-lonkommissionen-samtale-med-karen-sjorup 

     Kvindekamp og Lønkamp i Omsorgsfagene – en samtale med pædagogernes formand Elisa Rimpler https://ligestillingnu.buzzsprout.com/1412443/8726865-kvindekamp-og-lonkamp-i-omsorgsfagene-en-samtale-med-paedagogernes-formand-elisa-rimpler 

     


    Más Menos
    45 m
  • Kvindevold og Kvindedrab - en live talk på Folkemødet med Mette Marie Yde fra Danner
    Jun 19 2021

    Både i Danmark og i Europa lever kvinder i voldelige forhold, det nogle gange ender med drab. Især under Covid19 lockdown har denne vold problematik været stigende. Det er af FN blevet betegnet som en pandemi i pandemien. 
    Dette er en podcast optaget live under en talk på Folkemødet 2021 i Allinge. Den er arrangeret af Danner. I panelet er Mette Marie Yde Vicedirektør fra Danner som er ekspert på området og Line Gessø som gennem sit arbejde i den Europæiske Kvindelobby kender til den europæiske situation på området. Debatten styres af Cyrillia Sabroe.
     

    Más Menos
    44 m