Episodios

  • Sorø - Forstå valget i din kommune
    Oct 22 2021
    Der er tit lagt op til valggysere i Sorø Kommune - og det er der også denne gang. Den konservative borgmester Gert Jørgensen har en stor gruppe bag sig, men han er afhængige af Dansk Folkeparti og Venstre, som i hvert fald på det landspolitiske er i modvind.

    Det skal Socialdemokratiets nye spidskandidat Anne Madsen forsøge at udnytte. Opgaven bliver dog ikke helt let, for erhvervslivet trives i den midtsjællandske kommune, og tilflytterne strømmer til.

    De mange tilflyttere presser dog kommunen, som samtidig døjer med interne spændinger mellem hovedbyen Sorø og flere af kommunens mindre byer.

    Hør mere om dramaet i Sorø Kommune i afsnitter her, hvor TV2 ØSTs vært Mads Gudiksen og politisk redaktør Ivan Nielsen klæder dig godt på til valget.
    Más Menos
    26 m
  • Vordingborg - Forstå valget i din kommune
    Oct 22 2021
    Mønboen Mikal Smed fra Socialdemokratiet lignede en politisk komet efter et valg med masser af medvind i 2017.

    Han udfordres nu af en ny, skarp frontfigur fra Venstre - Karina Fromberg - der blandt andet er skarp kritiker af planerne om et nyt, stort rådhus.

    Samtidig udfordres borgmesteren fra sin egen hjemstavn, Møn, hvor planerne om et stort feriecenter puster til en konflikt mellem hensynet til arbejdspladser og den mønske natur.

    Bliv klogere på dramaet i afsnittet her, hvor TV2 ØSTs vært Mads Gudiksen og politisk redaktør Ivan Nielsen klæder dig godt på til valget.
    Más Menos
    29 m
  • Slagelse - Forstå valget i din kommune
    Oct 22 2021
    Det er nok kun i Slagelse Kommune, man kan forestille sig, at Socialdemokratiet og Liberal Alliance bliver enige om at skiftes til at have magten. Det blev ikke desto mindre aftalen efter kommunalvalget i 2017.

    I realiteten har John Dyrby Paulsen fra Socialdemokratiet dog siddet på magten i alle fire år. Han har dog ikke siddet godt, for Slagelse Kommune har næsten opnået berømmelse for sit ualmindeligt giftige byråd, hvor især økonomien giver slagsmål.

    Der er med andre ord rigelige mængder drama i afsnittet her, hvor TV2 ØSTs vært Mads Gudiksen og politisk redaktør Ivan Nielsen klæder dog godt på til valget.
    Más Menos
    27 m
  • Stevns - Forstå valget i din kommune
    Oct 22 2021
    Det var "Miraklet i Store Heddinge", da borgmester Anette Mortensen fra Venstre tog magten i 2017 efter det, der egentlig lignede et kæmpe valgnederlag.

    Stevns Kommune har tidligere været hjemsted for rigelige mængder politisk ballade - og selvom der nu er mere ro på, er det ikke alle, der er lige gode venner.

    Anette Mortensen udfordres nu af socialdemokraternes nye frontfigur, den tidligere lærer Henning Urban Dam. Han får dog svært ved at vride magten ud af hænderne på Venstre, der har haft borgmesterposten i al den tid, den nuværende Stevns Kommune har eksisteret.

    Hør mere om dramaet i Stevns Kommune i afsnittet her, hvor vært Mads Gudiksen og politisk redaktør Ivan Nielsen tager dig godt igennem dramaet.
    Más Menos
    27 m
  • Region Sjælland - Forstå valget
    Oct 22 2021
    Måske blev valget i Region Sjælland allerede afgjort i juni måned, da Dansk Folkeparti holdt opstillingsmøde og spidskandidaten bekendte sig entydigt til den borgerlige side.

    Den melding kan gøre ondt på socialdemokraternes Heino Knudsen, som de sidste fire år har siddet i formandsstolen med afgørende støtte fra netop Dansk Folkeparti.

    De fire år har ikke været lette, for der har bøde været en coronapandemi forbi, bøvl med lokalbanerne, en regulær kræftskandale og så det evige problem med at sikre læger nok i den store region.

    Bliv klogere på valget i Region Sjælland i afsnittet her, hvor TV2 ØSTs vært Mads Gudiksen og politisk redaktør Ivan Nielsen tager dig godt igennem dramaet.
    Más Menos
    29 m
  • Ringsted - Forstå valget i din kommune
    Oct 22 2021
    Der er medvind på cykelstierne i Ringsted Kommune. Befolkningstallet vokser og vokser i den midtsjællandske kommune, hvor tilflytterne strømmer til.

    Kommunen er populær - og borgmester Henrik Hvidesten fra Venstre ser ud til at sidde lunt i sadlen, når han cykler forbi de mange nye områder med erhverv og boliger. Men den eksplosive vækst presser også kommunen, hvor det til tider kan blive svært at finde plads på både veje og i daginstitutioner.

    Hør mere om dramaet i Ringsted Kommune i afsnittet her, hvor TV2 ØSTs vært Mads Gudiksen og politisk redaktør Ivan Nielsen tager dig godt igennem dramaet.
    Más Menos
    25 m
  • Odsherred - Forstå valget i din kommune
    Oct 22 2021
    Hver fjerde stemme i Odsherred Kommune landede personligt hos Thomas Adelskov ved kommunalvalget i 2017.

    Den socialdemokratiske borgmester er stadig umådeligt populær, og et partiskifte har siden valget givet ham absolut flertal.

    Men det er ikke sikkert, at det kommende valg bliver a walk in the park. Dansk Folkepartis nye leder, Julie Jacobsen, har for eksempel revet den samarbejdsaftale over, som partiet før havde med Adelskov. I Venstre har man hvæsset sine våben til kamp - men i første omgang mod sig selv.

    Hør mere om dramaet i Odsherred Kommune i afsnittet her, hvor TV2 ØSTs vært Mads Gudiksen og politisk redaktør Ivan Nielsen tager dig godt igennem valget.
    Más Menos
    29 m
  • Næstved - Forstå valget i din kommune
    Oct 22 2021
    I Næstved har Socialdemokratiet siddet på magten i over 100 år.

    Borgmester Carsten Rasmussen ligger godt i svinget og har været fiks på fingrene de sidste fire år. Derfor har han kunne samle byrådet i brede forlig om blandt andet flytningen af Næstveds havn.

    Venstres Kristian Skov Andersen vil dog igen forsøge at snuppe magten med hans tanker om "Det næste Næstved" - og den nye konservative spidsfigur Rune Kristensen håber også, at hans partis landspolitiske medvind kan være med til at udfordre de røde.

    Hør mere om hvad der er på spil i Næstved Kommune i afsnittet her, hvor TV2 ØSTs vært Mads Gudiksen og politisk redaktør Ivan Nielsen tager dig godt igennem dramaet.
    Más Menos
    24 m