Vi har en stærk indlæring omkring hvordan presseperioden ser ud, eller bør se ud. At spørge om lov, at blive vaginal undersøgt og guidet til hvordan du skal trække vejret eller presse for at få baby ud er meget stærk del af vores fødselskultur. 
Episoden her er mit take på pressefasen både i fysioloigkse og kulturelt perspektiv- hvordan overbevisninger bag er med til at forme fødslens gang.  Jeg kommer ind på kultur, myter, forskning, frygtscenarier, fysiologi og overbevisninger i pressefasen. 

Det er en sammenblanding af hvad jeg har lært på min uddannelse, på forskellige online Midwifery skoler, samtaler og beretninger fra både fødende og jordemødre, jordemoder og forsker Rachel Reeds arbejde især og mine personlige dybtliggende overbevisninger omkring kvindekroppen og fødslens proces som en en ufattelig både genial, intelligent, responsiv og mystisk proces. 

Dagens episode er et deep-dive ind i problematikkerne i vores moderne, hospitaliseret fødselskultur. Det har taget privat hjemmefødselsjordemødre, Ann-Emilie, over 10 år, at nå til et sted hvor hun næsten føler sig helt fri, fra den måde hun blev introduceret til fødsler på under jordemoderuddannelsen; en tilgang fyldt med frygt, risikotænkning og tagen ansvaret fra de fødende. 

Ann-Emilie går i denne episode dybt og helt konkret ind i de problematikker vi har i både den kulturelle og faglige tilgang til fødslen; Med alt fra frygten for død og vores relation til sikkerhed, den manglende autonomi og spørgsmålet om ansvar. Om risikogrupper og risikotænkning, patientliggørelse af kvinden og et stærkt fikser-frelser kompleks i de hospitaliserede fødsler. 
Vi kommer ind på nogen af de konkrete indgreb der bruges tit på fødegangende, på nogen af de bagsider der sjællendt bliver talt om, og manglende evidens, eller klar evidens på risici, som kvinderne ikke bliver oplyst om. Om det rum vi får stilt til rådighed at føde i, er et værdigt rum. Om en kultur hvor trusler, manglende information om indgreb og brud på sundhedsloven er oplevelsen for alt for mange kvinder. 
Om ikke at gøre bedre, når vi ved bedre. 
I en struktur som ikke er designet til hverken jordemødre eller fødende kvinder. 

Ann-Emilie deler en særlig fødsel som ændrede noget i hendes anskuelse af fødslen og en anden måde at tilgå den fødende kvinde på; en med ydmyghed, respekt og nysgerrighed overfor for kroppens mysterie og rejse.

Det er afsnit er relevant for dig der skal føde, har født, arbejder med fødsler eller bare interesserer dig for hvordan nye liv kommer til verden i vores tid, i vores kultur - og hvorfor det betyder noget!

Du kan se mere til Ann-Emilies arbejde på moderjord.eu og følge hende på Instagram på @jordemoderannemilie.

Phenia begynder i løbet af sin 2. graviditet på en birthkeeper uddannelse og aflærer alt hvad hun hidtil vidste om fødsler. Hun beslutter for endnu en hjemmefødsel, men denne gang kun med tæt familie og en traditionel fødselshjælper, men mærker i takt med forberedelser til fødslen og alt den nye viden hun får, en stigende  præstationsangst for at skulle have "den perfekte fødsel".  
Vi taler om at projektgøre fødslen, sætte en særlig måde at føde på på pedestal og de forventninger man kan have til hvordan det hele skal gå. Phenia deler  hvordan et simpelt, kropsliggjort ritual gjorde en kæmpe forskel, om mange af de overvejelser og valg hun træffer op til fødslen og om forberedelserne med sin ældste datter. 
Om at definere sin egen graviditetspleje og gå både fødsel og postpartum tid i møde med en landsby at støtte - og føde, omgivet af kærlighed og familie. 

 Nyd den her skønne og ærlige fødselsberetning om at finde vej til at føde, og være med det som er, på sine egne autentiske præmisser.