“En centralt detailstyret beskæftigelsesindsats med en myriade af proceskrav”

Sådan lød diagnosen, da Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats præsenterede sine anbefalinger på et pressemøde i mandags.

Ambitionen for ekspertgruppen har været klar: Et nyt system skal fortsat medvirke til høj beskæftigelse, der skal være færre regler og krav og flere borgere skal opleve en meningsfuld indsats – alt sammen samtidig med, at det har været et krav, at man sparer 3 mia. kr.

Det vil man blandt andet opnå ved at slanke systemet og sætte kommunerne fri til at indrette indsatsen på bedst mulig måde.

Men det er ikke alle, der mener, at det er en god idé.

Vært: Emil Staulund Larsen

Medvirkende: Jens-Kristian Lütken (V), Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, og Maj Thorsen, privat socialrådgiver og debattør

Regionerne har længe været til debat, og det er de stadig efter sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger. Sisse Marie Welling (SF), formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg, har kaldt to af modellerne “en kommunalreform ad bagveje”.

Alligevel er politikere tilbageholdende ved at røre for meget ved kommunernes ansvarsområder. Men hos Danske Regioner er det tydeligt, hvad der kommer i første række.

- Det handler om at gøre det bedst for borgerne. Det skal aldrig nogensinde være for en bestemt organisations interesser, der skal afgøre, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen, siger Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner i denne uges afsnit af Kort Fortalt.

Alle tre modeller, som kommissionen har fremlagt, indeholder et regionalt niveau. Det er da også en grund til, ifølge Mickael Bech, professor i statskundskab på SDU.

- Det illustrerer, at vi stadig har behov for koordinationen og organiseringen på regionalt niveau både i forhold til kommunerne, men også samlet set inden for det geografisk område, siger han.

Ved søndagens valg til Europa Parlamentet fik Socialdemokratiet en gedigen vælgerlussing og kunne fra sidelinjen se SF overhale dem indenom som landets største parti.

Valgresultatet har skabt nervøsitet hos flere fremtrædende socialdemokratiske borgmestre forud for næste års kommunalvalg.

- Jeg synes, det er et ret klart signal fra vælgerne, siger Birgit S. Hansen i denne uges afsnit af Kort Fortalt.

Også i Venstre er der bekymring for det kommende kommunalvalg. Ved EP-valget overraskede Venstre positivt, men det var på bagkant af en række katastrofale meningsmålinger.

Nu kommer den næste test til at stå ved KV25, hvor partiet kommer til at blive udfordret af Danmarksdemokraterne, forudser Hans Østergaard, borgmester i Ringkøbing-Skjern.

- Det er helt sikkert noget, vi bliver nødt til at forholde os til og få kampen tilbage på vores egen banehalvdel, siger han.

I sidste uge kunne KL og regeringen præsentere årets økonomiaftale for kommunerne. Det var med et særligt bredt smil, at Finansminister Nicolaj Wammen (S) kunne præsentere “den bedste aftale” i mands minde.

Aftalen indeholder 3,4 mia. kr., som kan anvendes til at fastholde serviceniveauet og til at investere i at udvikle fx folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud i 2025, lød det på pressemødet.

Regeringen har desuden med aftalen tilkendegivet, at man vil reducere den statslige administration med 1.000 årsværk næste år, som i stedet skal bidrage til at gøre det muligt at styrke den lokale velfærd i kommunerne.

Men selvom regeringen taler om en historisk investering i velfærden, så er der bekymring i kommunerne for, at regeringen oversælger aftalen, hvis borgerne nu forventer et stort løft af velfærden.

Vært: Emil Staulund Larsen

Medvirkende:

Emil Blücher (LA), borgmester i Solrød Kommune

Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune

Der er meget i kommunerne, som bliver direkte påvirket af EU.

Det kan fx være affaldshåndtering, naturbeskyttelse, arbejdsmiljø og persondatabeskyttelse samt meget mere, der direkte bliver besluttet af EU.

KL har lavet en undersøgelse af EU’s påvirkning af de danske kommuner, og den viser blandt andet, at cirka 40 procent af de undersøgte byrådssager er påvirket.

Derfor giver det god mening for kommunerne at få indflydelse nede i Bruxelles. Eller hvad?

Hvor meget fylder den kommunale dagsorden i EU-valgkampen?

Medvirkende: Eva Sørensen, professor i offentlig administration og demokrati hos RUC.

Kristoffer Storm (DD), spidskandidat til Europaparlamentet og rådmand i senior og omsorg i Aalborg.

Vært: Anton Pallisgaard-Olesen

- Danske Regioner prioriterer egen overlevelse frem for danskernes sundhed. Sådan lyder budskabet fra KL’s formand Martin Damm (V) i et interview til Avisen Danmark.

KL-formanden foreslår at staten nedlægger to regioner, men ifølge Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved SDU, er Martin Damms forslag et udslag i en ufin debat mellem kommunerne og Danske Regioner.

- I virkeligheden burde det overordnede spørgsmål lyde, hvordan vi får et bedre sundhedsvæsen. Her er det langt fra antallet af regioner, der er afgørende, siger han i det nyeste afsnit af Kort Fortalt.

I denne uges afsnit kan du høre Kjeld Møller Pedersen give sin vurdering af, hvad kommunerne og regionerne i stedet bør diskutere.

Hvad er løsningen, hvis svaret ikke er at nedlægge regionerne?

Medvirkende: Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

Vært: Lasse Lindholm

Kommunernes økonomi er under hårdt pres, og udgifterne til socialområdet, specialundervisning er steget markant, mens kommunerne står med flere ældre og flere børn. Alt sammen mens borgernes forventninger til velfærden overstiger kommunernes nuværende kapacitet.

Elastikken er derfor spændt til bristepunktet, og det får Jacob Bundsgaard (S), næstformand i KL og borgmester i Aarhus, til at opfordre regeringen til at investere i den brede velfærd ved årets økonomiforhandlinger.

Det er ikke nok at dække den demografiske udvikling, KL går ind i forhandlingslokalet for at sikre en reel investering i velfærden i kommunerne – ellers sprænger elastikken snart, advarer Jacob Bundsgaard.

Medvirkende: Jakob Bundsgaard (S), næstformand i KL og borgmester i Aarhus.

Vært: Emil Staulund Larsen

Udfordringerne med stigende udgifter til det specialiserede socialområde har længe været en gordisk knude for kommunerne.

I sidste uge kunne regeringen annoncere, at der for første gang var indgået en samlet politisk aftale på handicapområdet sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

I denne uge kunne KL så fortælle, at de og regeringen som led i økonomiforhandlingerne er blevet enige om en delaftale på det specialiserede socialområde.

Aftalen møder dog kritik for ikke at tage hensyn til mennesker med handicap og i stedet først og fremmest at være blevet indgået af hensyn til kommunernes økonomi.

Medvirkende: Thorkild Olesen, formand for Dansk Handicaporganisation, og Charlotte Broman Mølbæk, handicapordfører for SF.

Vært: Emil Staulund Larsen