Episodios

  • 6 - WALL TO WALL (Egil Dennerline og Palle Hjorth)
    Oct 30 2022
    “Egil, du bliver nødt til at overleve, så vi kan få lavet den plade”

    Sådan blev Wall To Wall skabt. Her 10 år senere har Palle Hjorth og Egil Dennerline nu 2 albums på samvittigheden. Seneste, aktuelle og fantastiske album, ”Respite”, danner fundamentet for denne samtale i min podcast, MDPS Syndromet. For der er meget, meget mere under overfladen end langt de fleste oplever når de indspiller musik!

    Egil har – siden han var 16 år – haft Fanconis Anæmi (bl.a. knoglemarvssvigt). Selvom lægerne gav ham 5 år at leve i, trodsede han alle odds! Han har nemlig holdt ud i omkring 30 år! Undervejs i arbejdet med ”Respite” gik det voldsomt til. Egil blev nødt til at få foretaget en knoglemarvstransplantation ved hjælp af sin brors sunde knoglemarv. Odssene var 50/50! Hvordan transporterer man en donor fra USA til Danmark mens en verdensomspændende pandemi hærger? Hvordan bliver man sin egen læge? Hvad tænker man egentlig, når man stirrer ned i afgrunden? Måske har du fulgt Egils kamp via opslag på Facebook? Hvordan han beskrev processen omkring sin knoglemarvstransplantation. Hvordan han blev genfødt. Hvordan hans Rebirthday blev markeret med en “bone marrow burger” og noget “kemo-ketchup”. Hvordan den nyeste kræftdiagnose - nummer 10 og for anden gang i tungen!!! - skal fejres. Egil har nemlig valgt at angribe sin situation på en smuk og anderledes måde: alt hvad der kan fejres SKAL fejres…

    Hvordan føles det, at synge en vokal ind vel vidende at det måske er for sidste gang i ens liv?

    Vi taler også om dét at være pårørende. Om venskab. Familie. Døden som tabu. Hvor står Palle i alt det her?

    Og så handler det jo om selve musikken. Denne mystiske, ledløse og sfæriske genre. WALL TO WALL’s vilde arbejdsmetoder. Fortiden og begyndelsen på den musikalske rejse i det nærmest anarkistiske band, FORGETTING FEET. Samarbejdet med produceren, Nikolaj Heyman, sanger/sangskriver, Peter Sommer, og sangerinden, Liv Vester Larsen. Hvordan de krydrer og kvidrer på aktuelle ”Respite”. Om musikanmeldere og journalister. Hvor fandens svært det er at udgive ny musik og bryde gennem lydmuren i lille Danmark. Om at blive inspireret af andre, f.eks Peter Gabriel og Brian Eno.

    Du får mulighed for at høre deres demoer, endelige versioner og så er jeg stolt af at kunne servere en vaskeægte verdenspremiere på en sang som – måske – dukker op på næste album. Egil og Palle spiller simpelthen live til sidst i dette 2,5 timer lange afsnit!

    Lider du også af diagnosen MDPS Syndromet (ifølge lægehåndbogen: ”dét at leve”), så er der altså noget at hente her. Jeg håber sådan du vil lytte med og bagefter sprede budskabet om WALL TO WALL. De fortjener al den medvind, vi alle kan puste i nakken på dem! Begge har sgu noget på hjerte - og hvilket hjerte!

    Her er lidt info om de sange, der afspilles og hvor du finder musikken.

    FORGETTING FEET:
    Pulse
    Rope

    WALL TO WALL:
    Paper Umbrella
    Kick The Can
    Tidens Låse (feat. Peter Sommer)
    Moments On A String
    A Road To Somewhere

    Info om WALL to WALL:
    https://walltowall.bandcamp.com/
    http://walltowall.dk/
    Más Menos
    2 h y 28 m
  • 5 - Teaterkoncert (Palle Hjorth)
    Oct 26 2022
    Musikeren Palle Hjorth har været ude på dybt, men spændende vand. Festivaller og spillesteder er skiftet ud med Aveny-T og Peter Sommer teaterkoncerten "I morgen er alt muligt". Få dage før den sidste forestilling fik vi en snak om at træde ind i en fremmed verden og få nye værktøjer med i lommen, når man skal spille "almindelige" koncerter. Undervejs ringer hans kone og jeg kortslutter ved at kommentere situationen. Bare rolig, det varer kun 4-5 minutter. Beklager lyden. Skype er ikke fantastisk, men nødvendigt, når dette afsnit bare må ud nu!! Altså inden TV2-NEWS får nys om sagen. Husk, du kan købe "Med Djævelen på slæb" dér hvor du pusher dine bøger...
    Más Menos
    53 m
  • 4 - Bydrengene
    Sep 7 2022
    Jeg stødte ind i fortiden i går, personificeret af Jan Kaspersen! Det fik gang i mindernes musikalske godstog. Mange andre mennesker fra urtiden dukkede op. Måske skulle jeg foretage lignende rejser? Måske er det bare et nostalgisk trip for den gamle (og smukke) her? Hvis der er stemning for flere historier, så sig endelig til. Jeg hygger mig med det...
    Más Menos
    16 m
  • 3 - Minsidstevilje.nu (Niels-Erik Bundgaard)
    May 7 2022
    Når døden banker på. Har netop mistet min ældste søster, Jette. Hun var faktisk med til at gennemgå bogen "Med Djævelen på slæb" i en sådan grad, at vi kom meget tættere på hinanden! Og så satte hendes død gang i en masse omkring alle de ting, man skal forholde sig til i sådan en situation. Derfor får du en samtale med bedemanden som hjalp familien i gennem sorgens stund. Og gjorde os opmærksom på en ny hjemmeside som gør det meget nemmere for den afdøde og de pårørende at manøvrere i mørket. Husk, du kan følge mig på gormbull.dk. Kom gerne med forslag til hvem og hvad jeg bør forholde mig til. Jeg synes nemlig, at det er spændende med disse samtaler og et eller andet skal jeg jo forholde mig til inden jeg stiller træskoene. Buen Camino...
    Más Menos
    1 h y 37 m
  • 2 - Fremtid eller forfald? (Palle Hjorth)
    Jul 5 2021
    Har vi som udøvende og udgivende musikere efterhånden nogen relevans? Er vi slaver af Facebook eller SoMe generelt? Findes der alternativer? Hvor længe orker man egentlig at kæmpe mod vindmøller? Jeg diskuterer Bull&Hjorths fremtid med den anden halvdel. En juli eftermiddag. Over telefonen. Verden omkring os fortsætter. Vi er gået i stå. Hvordan fanden kommer vi videre i musikbranchen? Måske er idéen om at forlade Facebook og hive vores musik væk fra streamingtjenesterne slet ikke så ringe...
    Más Menos
    40 m
  • 1 - Rumrejsen 2021
    Jun 2 2021
    Gorm bliver inspireret af sit første Covid-19 vaccinestik. Tanker om rumrejser og fjerne galakser vælter rundt. Og det der skulle være en podcast serie EFTER hans bog - Med Djævelen På Slæb (en roadmovie fra Caminoen) - udkom, bliver pludselig en besættelse. Eksorcisme hjælper ikke. Tankerne er ude i det fri. Og nu på vej ind i dit øre! Her er første spadestik...
    Más Menos
    6 m