Forældrene smiler og siger godmorgen, når de afleverer deres børn i vuggestuen. Pædagogerne tager venligt imod. Det føles afslappet og trygt.

Eller gør det?

For hvad er der egentligt på spil i relationen mellem pædagoger og forældre? Lige bag hyggesnakken og enigheden kan der være spændinger og store følelser på spil. Og ikke mindst magt og tillid.

I denne episode taler vi med pædagog og ph.d. Ane Refshauge. Hun har forsket i det komplekse samarbejde mellem forældre og pædagoger i vuggestuen. Vi taler om kulturelle normer, om enighed, lighed og om samfundets forventninger og krav til dagtilbuddet. Om hvordan pædagoger både skal fremstå som venskabeligt allierede og faglige autoriteter i mødet med forældrene.

Lyt med og bliv klogere på:

• Hvordan pædagoger og forældre er helt afhængige af hinandens tillid.

• Hvordan samfundsmæssige krav og forventninger til dagtilbud giver både pædagoger og forældre magt over hinanden.

• Hvorfor forældresamarbejdet kan blive svært og akavet, når pædagoger skal være både tillidsvækkende og magtfulde.

• Hvordan en pædagogisk faglighed er stærk, når der er plads til uenigheden. Også i samarbejdet med forældre.

Hvad kan vi lære af historien? Og hvorfor skal vi passe på med at fordømme den?

I denne episode har vi besøg af museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum, Maria Clement Hagstrup. Hun har sammen med professor ved Aalborg Universitet, Poul Duedahl skrevet bogen “Afvigernes ø”.

Vi taler om, hvordan samfundet historisk har set på og behandlet afvigere. I samtalen tager vi tilbage i tiden og besøger øen Livø, som ligger i Limfjorden og som i 1911 gik fra at være en almindelig ø til en anstalt for kriminelle, asociale og det, som man kaldte, moralsk, åndssvage mænd. Her anbragte man seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere.

Anstalten på Livø var en institution af tiden, og den har barske elementer og triste skæbner. Mændene var anbragt på ubestemt tid, og mange forsøgte at flygte over Limfjorden. Det var farligt og endte ofte fatalt. Men historien om isolationsanstalten er ikke sort/hvid. Den handler også om gode intentioner og om velfærdsstatens danmarkshistorie.

Og måske er dele af tankegangen bag anstalten på Livø ikke så fremmede i nutidens samfund. I 2018 var der politiske planer om at lave en isolationsanstalt på øen Lindholm for afviste asylansøgere. Og i socialpædagogikken ser vi også et fornyet fokus på struktur som pædagogisk strategi.

TV-kanaler laver dokumentarer om de store danske arkitekter. De dygtige danske designere, kokke og sportstjerner.  

Men hvad med de store danske pædagoger? Dem der gik foran og har præget pædagogikken. Ikke bare med deres viden og deres tanker, men også med det, som de fik til at ske.

Lyt med i denne episode når vi taler med docent Mikkel Snorre Wilms Boysen. Hør blandt andet om feministen Erna Drachman, der opfandt reformdragten og lavede børnehave hjemme i sin lejlighed. Og om skrammologen John Berthelsen, der lavede den første skrammellegeplads, hvor børn kunne hamre, save og bygge af genbrugsmaterialer. De er begge eksempler på pædagoger, hvis initiativ, virkelyst og idéer har haft betydning for børneliv i flere generationer og for måden, vi laver pædagogik i dag.

Mikkel Snorre Wilms Boysen har valgt i alt fire pædagoger, som alle havde usædvanligt meget af det som vi - med glæde og lidt store armbevægelser - kalder pædagogisk superpower.

Han kalder det også pædagogisk entreprenørskab. Og så forklarer han, hvorfor vi med fordel kan interessere os mere for det. Og ikke mindst hvordan pædagogisk entreprenørskab kan give mere magt tilbage til pædagogerne.

Et historisk blik rusker op i nutidens selvfølgeligheder og tilbyder nuancer til aktuelle debatter om leg og læring, børns behov og familielivets vilkår. 

Lyt med når professor Ning de Coninck-Smith med stor viden, engagement og ikke mindst humor tager os med på en rejse gennem tiden. Vi genbesøger børnelivet, familielivet og institutionslivet gennem flyverdragter, løbecykler og bleer - og bliver der i gennem klogere på nutidens pædagogiske virkelighed.

Vi siger det med det samme. Denne episode leverer ingen nemme løsninger og ingen “3 hurtige trin til en bedre pædagogik”. Til gengæld deler lektor og forsker Lea Ringskou gavmildt ud af vedkommende observationer og relevant viden fra hendes omfattende forskning i fritidspædagogik.

Lyt med og bliv klogere på:

• Hvordan fritidspædagogikken kan virke præstationsfrigørende - men at det ikke er en selvfølge, at den gør det.
• At fritidspædagogikken både kan frigøre fra noget. Fx test, krav om selvoptimering og præstationsudmattelse.
• Men den kan også frigøre til noget. Fx ro, restitution, væren og ikke mindst fællesskaber.
• Hvorfor den præstationsfrigørende pædagogik er en subtil pædagogik, der kræver professionel dømmekraft og handler om balance.

I denne episode taler vi med ph.d. og lektor Nina Berg Gøttsche og ph.d. og psykolog Aase Holmgaard om den helt afgørende, men også svære kommunikation, mellem mennesker med og uden autisme.

Vi taler blandt meget andet om ligeværdighed, samtalesorg og om, hvordan pædagoger kan skabe samtaleglæde ved at rette blikket mod deres egne måde at kommunikere på.

Lyt med og hør mere om:

• Hvordan alle mennesker søger forståelse i samtaler med andre mennesker og hvordan den forståelse er med til at gøre os til de mennesker, vi er.
• Hvad der sker i samtalen, når den ene part bruger en kommunikationskanal, som den anden ikke kender og behersker
• Hvordan mennesker med og uden autisme kan kommunikere forskelligt – men lige rigtigt og værdifuldt
• Og ikke mindst – hvad pædagoger kan gøre for at skabe samtaleglæde i mødet mellem mennesker med og uden autisme?

I denne episode taler vi med ph.d. og lektor Hanne Kusk om forbindelsen mellem kunst, pædagogik og legende æstetiske processer.

Vi taler blandt meget andet om kunstpædagogik, skabende fællesskaber, magi og generøsitet. Men også om sæbebobler, fodbad og stier lavet af te.

Lyt med og hør mere om:

• • Hvad er kunstpædagogik, og hvordan er kunstpædagogikken forbundet med det sanselige og legende.
  • Hvordan pædagoger kan arbejde med skabende fællesskaber, kunstnydelse og børns æstetiske udtryk.
  • Hvorfor alle børn skal have adgang til og være en del af kunsten og kulturen.
  • Hvilken betydning en generøs rammesætning har for pædagogikken.
  • Og ikke mindst - hvordan pædagoger kan komme i gang med at få meget mere kunst ud i hverdagen i institutionerne.

I denne episode taler vi med ph.d. og lektor Christian Aabro om pædagogers faglighed.

Vi taler om, hvad politiske krav om dokumentation, systematik og metoder betyder for pædagogers faglighed. Og om de faglige værdier, som pædagogerne styrer efter. Pædagogers faglighed udspiller sig i en praksis, hvor pædagogerne må få enderne til at nå sammen. Og der skal vises hensyn både til barnet eller borgeren, men også til systemet, der i stigende grad regulerer det pædagogiske arbejde.

Lyt med og hør mere om:

• Hvad nyere dansk forskning siger om pædagogers faglighed.
• Hvordan pædagogers faglighed formes af pædagogiske værdier, men også af politiske krav 
• Hvorfor pædagogisk faglighed ikke er en entydig størrelse men hele tiden forandrer sig.
• Hvordan den pædagogiske faglighed ser ud i en dyster og en lys version af fremtiden.