Episodios

  • S8 Ep9: Fløjlssneglen er en mestertyv, der stjæler algers evne til at leve af solens lys
    Jul 12 2024
    Tænk, hvis du kunne leve af sollys. Bare sidde og hygge dig mens solens stråler omsættes til energi i din krop. Det kan planter. Men det er der også ét dyr, der kan, og det bor lige under vandoverfladen i de danske fjorde: Fløjlssneglen.

    I denne episode af plantejagten tager vi på dykkertur ved Munkholmbroen i bunden af Isefjorden sammen med undervandsfotograf Jette Egtved. Vi er på jagt efter fløjlssneglen og hemmeligheden bag, hvordan det lykkes den at leve af lys.

    Fløjlssneglen er ikke født med sin unikke evne til at leve af sollys, men snupper den på snedig vis fra de alger, den spiser. Inde i algernes celler findes små ’solkraftværker’ kaldet grønkorn, hvor fotosyntesen sker. Det er algernes grønkorn, fløjlssneglen og dens kumpaner i havsnegle-ordenen Sacoglossa, som en bande helt unikke mestertyve, har lært at stjæle.

    Kom med på dykkertur og hør, om det lykkes Emma og NC at finde fløjlssneglen og om man overhovedet kan lave en podcast, der foregår under vandet?

    Medvirkende:
    • Jette Egtved, undervandsfotograf
    • Kathe Rose Jensen fra Statens Naturhistoriske Museum


    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af fløjlssneglen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

    Læs mere:
    Jette Egtved instagram


    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Producer: Benjamin D’Souza
    Redaktør: Benjamin D’Souza
    Redaktionschef: Malene Plank Sommer
    Musik: Frithjof Toksvig


    Más Menos
    27 m
  • S8 Ep8: Hold din (mælke)bøtte! Derfor skal du elske blomsten, alle hader
    Jun 28 2024
    Har du nogensinde pustet til mælkebøttens faldskærmsfrø? Så har den dig, lige hvor den vil have dig. Mælkebøtten er nemlig en plante, der har udviklet frø, der let kan bæres af vinden. Og den kan derfor - især med din hjælp - nemt sprede sig fra A til din ellers grønne græsplæne.

    Mælkebøtten er bare ét eksempel på, hvordan planter gør brug af kreativ frøspredning. Modsat mælkebøttens himmelfarende adfærd har kokospalmen brugt havet og et godt beskyttet frø, der kan overleve en rejse på oceanet, indtil den rammer en nabokyst og kan spire dér. Brombær, kirsebær og æbler lokker dyr, såsom os, til at spise deres frø for at sprede dem.

    Frøproducerende planter har været en evolutionær succes. Og mælkebøtten er ingen undtagelse. Nogle elsker at hade den, hvorfor én af plantens 400 arter har fået tilnavnet Fandens Mælkebøtte. Men Emma og NC er i dette afsnit på en mission for at få alle til at elske mælkebøtten. For vi kan bruge mælkebøtten til ret meget. Lyt med og vurder om de lykkes med deres mission.

    Medvirkende:
    • Hans Henrik Bruun, professor ved Afdeling for Biologi, Københavns Universitet

    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af mælkebøtten og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Producer: Benjamin D’Souza
    Redaktør: Benjamin D’Souza
    Redaktionschef: Malene Plank Sommer
    Musik: Frithjof Toksvig


    Más Menos
    26 m
  • S8 Ep7: På overlevelsestur i polarforskernes fodspor og naturens spisekammer
    Jun 14 2024
    I dette afsnit af Plantejagten rejser vi sydpå og besøger Enehøje, en ubeboet ø, der ligger i Nakskov Fjord vest for Lolland på jagt efter salturt.

    Øen har tidligere været ejet af ingen ringere end den legendariske polarforsker Peter Freuchen, som deltog på flere af de sagnomspundne Thuleekspeditioner. Men da der er begrænset adgang til grønt på de arktiske egne, trænger spørgsmålene sig på. For fik de egentlig nok grøntsager, eller led de af skørbug og dårligdomme på de op til flere år lange ekspeditioner?

    For at holde sulten og skørbugen for døren, drager vi på jagt på den øde ø uden medbragt grønt efter salturt, også kaldet kveller. Den er rig på vitaminer og fibre. Planten indeholder også salt på grund af dens levested ved kysten og steder, hvor den af og til skylles over af saltvand.

    Lyt med og hør, om det lykkes at finde denne interessante kystplante, eller om vi må nøjes med ren animalsk kost.


    Medvirkende:
    • Bjarne Grønnow, forskningsprofessor ved Nationalmuseet


    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder fra Enehøje og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.


    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Producer: Benjamin D’Souza
    Redaktør: Benjamin D’Souza
    Redaktionschef: Malene Plank Sommer
    Musik: Frithjof Toksvig


    Más Menos
    24 m
  • Festivalsæsonen nærmer sig - hvad kan min lever tåle?
    Jun 8 2024
    Men hvad sker der egentlig i leveren, når vi drikker os fulde?

    Hvordan har den det, efter du har svømmet rundt i en pøl af alkohol og mudder på Roskilde Festival - eller i pool af rose i sommerferien?

    Og er en uge på festival værre end en måneds sommerferie med et mere moderat alkoholindtag?

    Det kan du blive klogere på i denne Forskerne formidler-podcast sammen med leverforsker Maja Thiele.

    Hun fortæller bl.a. om, hvordan hun og hendes kolleger drak 40 mennesker fulde i videnskabens navn - og hvad den videnskabelige definition på binge-drinking egentlig er.

    Du kan også blive klogere på:
    • Hvor mange dage på festival, der skal til at give dig fedtlever
    • Hvad leverens magiske kraft er
    • Hvad du kan gøre for at undgå tømmermænd

    Vært: Anders Høeg Lammers
    Redigering: Nana Elving Hansen
    Redaktør: Benjamin Færge D'Souza
    Link: Maja Thieles podcast 'Sygt nok'

    Forskerne formidler er støttet af Lundbeckfonden.
    Más Menos
    28 m
  • S8 Ep6: Anemonen sladrer om forårets komme - og klimaforandringer
    May 31 2024
    I dette afsnit af Plantejagten tager vi til Kaj Munks fødeegn på Lolland og leder efter anemoner. Ud til Maribosøerne ligger Søholt Storskov, et naturområde ejet og forvaltet af Aage V. Jensens Naturfond. Skoven huser en masse spændende dyr og planter, herunder både hvid, blå og gul anemone. I vores forårsiver går jagten efter alle tre.

    Den hvide anemone er nok ikke helt fremmed for dig. Men vidste du, at du kan hjælpe forskere med at spore klimaforandringerne ved at gå på jagt efter anemonen?

    De seks naturhistoriske museer har lanceret kampagnen ‘Find foråret’, hvor de opfordrer alle i Danmark til at holde øje med tyve forårstegn, herunder den hvide anemone. På baggrund af denne data håber forskerne på at kunne kortlægge, hvordan forårets ankomst ændrer rytmen i den danske natur.

    Så næste gang du går en tur i skoven, kan du med bare et par klik hjælpe forskere med at finde ud af, hvordan klimaforandringer piller ved tidsfornemmelsen hos anemoner og andre forårsarter.

    Medvirkende:
    • Ida Marquardtsen, driftsleder, Aage V. Jensens Naturfond
    • Natalie Iwanycki Ahlstrand, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet


    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af anemonerne og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

    Læs mere:
    Aage V. Jensens Naturfond:
    Find Foråret:
    Arter

    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Producer: Benjamin D’Souza
    Redaktør: Benjamin D’Souza
    Redaktionschef: Malene Plank Sommer
    Musik: Frithjof Toksvig


    Más Menos
    23 m
  • Hvad gør Holger Rune så god til tennis?
    May 25 2024
    Har du nogensinde overvejet, hvor svært det faktisk er at ramme en tennisbold, der kommer imod dig med fuld smadder, og sende den lige præcis derhen, hvor du sigter efter?

    Måske har du set danske Holger Rune, Caroline Wozniacki eller Clara Tauson i aktion og undret dig over, hvordan i alverden, de kan være så gode til tennis? Og hvad i alverden er det, der gør, at gruskongen Rafael Nadal har været så meget bedre end alle andre ved Roland Garros (French Open), der begynder netop nu?

    Det kan du blive klogere på i denne Forskerne formidler-podcast, hvor vi har haft besøg af John Rasmussen, professor i biomekanik ved Aalborg Universitet. Udover at være professor er John Rasmussen selv tennisspiller, -nørd, -blogger og formand i sin lokale tennisklub.

    Så lyt med og find ud af, hvad der egentlig foregår rent fysisk, når to (eller fire) spillere står og slår en gul filtbold over nettet.

    Du kan også høre om, hvordan:

    • Menneskekroppen faktisk er hurtigere end en Tesla
    • Man bedst undgår at blive skadet i sport hele generelt (og bruger en parteret kylling til at forklare det)
    • ... og hvad en tennisspiller - rent biomekanisk - har tilfælles med en sprechstallmeister

    Vært og research : Anders Høeg Lammers
    Redigering: Nana Elving Hansen
    Redaktør: Benjamin Færge D'Souza
    Link: John Rasmussens blog om tennis og biomekanik

    Forskerne formidler er støttet af Lundbeckfonden.
    Más Menos
    26 m
  • S8 Ep4: Mikroalger er havets bedste ven og værste fjende
    May 17 2024
    Mikroalger er i grunden en forvirrende størrelse. Man kan vel kalde dem lidt en rodekasse af encellede organismer, og af samme grund finder vi mikroalgerne fordelt rundtomkring på livets træ.

    Du vil finde arter af mikroalger, der er fjernere beslægtet med hinanden, end du selv er til for eksempel en skarnbasse eller en snegl. Men er denne diffuse gruppe af encellede organismer så egentlig vigtig for naturen og os? Her er svaret bestemt ja.

    Mikroalger hører til nederst i blandt andet marine fødekæder, og det gør, at deres eksistens danner grundlag for alle de andre arter opad i kæden.

    Mikroalgerne spises af for eksempel vandlopper, der spises af fisk, og sådan går fødekæden helt op til hvaler og ja, os mennesker. De er derudover estimeret til at stå for halvdelen af klodens fotosyntese, hvor planterne laver den anden halvdel. Så de spiller en enorm rolle i at omsætte atmosfærens kuldioxid (CO2) til ilt.

    Lyt med i denne episode af Plantejagten om mikroalgernes spændende variation, muligheder og begrænsninger.

    Medvirkende:
    • Mette Møller Nielsen, seniorforsker, DTU Aqua
    • Nina Lundholm, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Kristian Højgaard Nielsen
    Redaktør: Malene Plank Sommer
    Musik: Frithjof Toksvig
    Más Menos
    21 m
  • S8 Ep3: Den beskedne tørvemos giver højmoserne klimasuperkræfter
    May 3 2024
    I denne episode af Plantejagten tager vi til Lille Vildmose i Himmerland. Vi er på jagt efter en ganske særlig plante, der danner hele grundlaget for dette landskab: rød tørvemos (Sphagnum medium).

    I den våde tørv er der surt og iltfattigt. Derfor nedbrydes organisk materiale meget langsomt, hvad end det er mosplanter eller det velbevarede moselig Tollundmanden, der blev hængt og begravet i en højmose ved Bjældskovdal nær Silkeborg for omkring 2.400 år siden.

    Al det organiske materiale udgør et enormt lager af kulstof, der via fotosyntesen er indfanget fra atmosfærens CO2. Alene i Tofte Mose, der er den største og bedst bevarede del af Lille Vildmose, er der oplagret mere kulstof end i alle Danmarks træer tilsammen.

    Medvirkende:
    • Guy Schrugers, lektor på Københavns Universitet og leder af det nystartede 'Global Wetland Center'
    • Mette Risager, ph.d. med speciale i tørvemosser og selvstændig konsulent indenfor beskyttelse og genopretning af tørvemoser
    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Redigering: Kristian Højgaard Nielsen
    Redaktør: Malene Plank Sommer
    Musik: Frithjof Toksvig
    Más Menos
    20 m