DO YOU READ ME?  By  cover art

DO YOU READ ME?

By: DO YOU READ ME?
  • Summary

  • DO YOU READ ME? præsenteres af Karoline Kjær Hansen og Cecilie Straagaard. To veninder, som har det tilfælles at være begejstret for gode læseoplevelser, men som begge savner et fællesskab, hvor kvindestemmer er i fokus. Både dem, der hører fortiden til, førstebølge af feminister og de mange nye stemmer, der pibler frem i dag. Derfor har vi startet en podcast-læseklub, som har et dogme: vi læser kun værker af kvinder! Mellem hvert afsnit læser vi en bog og taler om, hvordan bøgerne påvirker os. Vi mener nemlig, at vi som kvinder kan lære meget af andre kvinders ord og vil støtte op om den plads i samfundet, som kvinder endelig er ved at få. Velkommen til en litterær hyldest til kvinderne!





    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Cecilie Straagaard og Karoline Kjær Hansen
    Show more Show less
Episodes
  • Linn Ullmann "Pige, 1983"
    Mar 11 2023
    Vi er tilbage efter en pause med sygdom og travlhed. Til dagens afsnit har vi læst den norske forfatter Linn Ullmanns "Pige, 1983". I bogen følger vi en pige, som i 1983, en vinternat i Paris, er rejst alene til Paris for at udleve drømmen som fotomodel. Men der sker ting i Paris, som er grænseoverskridende og krænkende for den kun 16-årige pige. Men hvad skete der egentlig? Og hvorfor endte det her? Det er det altdominerende spørgsmål i bogen, hvor pigen nu er en voksen kvinde, der leder efter svar i hukommelsen, i fotos, gamle noter, breve mm. For kan en person altid regne med sin hukommelse? Og er det muligt at huske hvad der skete for så mange år siden? Romanen ligger sig tæt på Linn Ullmanns eget liv, og måske er det en autobiografi. Vi oplevede det som en spændende roman, der udforsker et nyt emne ved "Me too" og forsøger uden løftede pegefingre, skam eller offergørelse, at dykke ned i begivenheder der skete for mange år siden. Meget stor anbefaling herfra. Vi var vilde med denne bog og de tanker den satte i gang samt de diskussioner, der kommer med denne roman. For her en bog med et helt nyt og anderledes bud på Me too.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    48 mins
  • Delia Owens "Hvor flodkrebsens synger"
    Feb 4 2023
    Vi er endelig tilbage! I dagens afsnit taler vi om den prisbelønnet bestseller "Hvor flodkrebsene synger" af den amerikanske forfatter Delia Owens. En kæmpe bestseller i hele verden, som nu også er blevet til en film. Karoline kom til at se filmen og det ødelagde faktisk læseoplevelsen delvist, da bogen er en spændingsroman med et plot. Et plot, som blev afsløret i filmen og som på mange måder er altafgørende for fortællingen - derfor anbefaling herfra, læs først og se filmen bagefter. I romanen følger vi marskpigen Rya, som efterlades af sin familie og må klare sig selv i marsken og sumpen. Det giver mindelser til Pippi Langstrømpe, en urkraftig sej pige med råstyrke, der opfinder sin egne regler og systemer. Bogen handler om flere ting, både natur, biologien, kønsroller og et spændingspræget mordplot. Sproget er levende og beskrivende. Alt i alt er vi enige om, at det er en god roman, der tåler at blive læst, der er altså en grund til, at alle taler om den og har læst den. Og vi tror den passer godt til en ferie, hvor man kan fordybe sig godt ind i det her univers. God fornøjelse!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    41 mins
  • Anna Juul "Penge & Bacon"
    Dec 23 2022
    For første gang optager vi på afstand mellem Aarhus og Bergen. Den ene sidder blandt fjeld og bjerge med sne på, den anden har netop vandret igennem byen i et frostklart vejr. Vi lægger simpelthen ud med en vejrsnak, noget der egentlig kom tilfældigt til os, men som i virkeligheden er en fantastisk intro til dagens roman "Penge og Bacon", af den danske satiriker Anna Juul. En skidesjov roman, hvor man griner sig igennem et sprogligt, humoristisk bud på en klima-lockdown, kæresteforholds- og kedsomhedsfortælling. Vi har begge haft det rigtig sjovt med at læse den her roman, som på mange måder udstiller den her lystbetonet, halvkedelige, shoppeglade kvinde. Måske en figur vi alle har været vidende til i mange årtier. En kvinde ved navn Anja, der lever af sin mands penge og har den største fornøjelse i at shoppe på nettet og mere eller mindre finder livets glæde i det. Spise, sove, bolle, snakke med sin vandrende pinde "Penge og Bacon" og shopping. That's it. Et kedeligt liv, som bliver udstillet endnu mere under en klima-lockdown, hvor forholdet mellem hende og kæresten Anders sættes på prøve. Nu må de ingenting. De har ikke kontakt med andre. De er uden internet og mad (kød). De må leve af Årstidernes grøntsagskasse og passe på klimaet. På mange måder et scenarie, der lægger langt fra vores hverdag og samtidigt faretruende tæt på. Specielt fordi vi alle lige har gennemlevet en corona-lockdown. Det her er en humoristisk, sjov og tankevækkende roman, der måske er lidt meget bundet op på en særlig tid, netop nu, men som omvendt udstiller den moderne kvindes kedelige liv med netshopping, som bærende interesse og trang til penge og bacon.. Læs den i din juleferie og få både et godt grin og mulighed for refleksion over tilværelsen, som moderne menneske i en igangværende klimakrise. Vi havde det i hvert fald sjovt med at læse den! Slutteligt er der kun at sige rigtig god jul fra os og god juleferie.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    43 mins

What listeners say about DO YOU READ ME?

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.