Send feedback (sms)

Sidst vi var i Kina læste vi i visdoms- og orakelbogen I Ching, hvis oprindelse og historie fortaber sig lidt i tågerne. Denne gang har vi mere klart sigte. Det handler om tekster og tanker som udgår fra en bestemt historisk person, nemlig. Konfucius. Hans liv er relativt veldokumenteret, (han levede fra 551 til 479 fvt.) men også omgivet af tiltagende mytedannelser i eftertiden. Hvorfor interessere sig for Konfucius? Navnet er et samlingspunkt for en visdomstradition, et udsyn på livet som har haft umådelig betydning i den kinesiske kultur og stadig har det. Konfucius er den mest berømte kinesiske filosof, og næves ofte i flæng med navne som buddha, jesus, sokrates og nogle få flere. I den kinesiske oldtid kan man tale om tre søjler; konfucianismen, taoismen og buddismen. Og det er også en grund til at beskæftige sig med ham; selvom denne serie ikke kan bestå af andet end nedslag, kan vi alligevel tegne nogle bevægelser, identificere nogle basale positioner og følge indflydelser igennem historien. Det kommer vi til at gøre over de næste episoder.

Vi skal selvfølgelig læse nogle korte uddrag af de konfucianske grundtekster. Det drejer sig om bogen ”Samtalerne”, der på dansk bl.a. er udgivet som ”Samlede samtaler” på engelsk kendes den som ”Analects”, der betyder noget i retning af ”udvalg”. Teksten er en samling af ret løsrevne udsagn og anekdoter om mesteren Konfucius, der traditionelt set opfattes som samlet af elever og følgere.

Min indgang er det gamle spørgsmål om konfucianismen er en religion eller en filosofi.

Send feedback (sms)

Denne gang læser vi klassisk indisk filosofi. Det siger sig selv, at det er umuligt at dække en så stor og rig en litteratur i en lillebitte podcastepisode. Så lad det være sagt med det samme, det bliver nogle få nedslag.

Velkommen til Thøfner læser filosofihistorien, afsnit 4.
Jeg læser nogle steder jeg faldt over i vedaerne og upanishaderne, og funderer lidt over det paradokssøgende - om at ville sige det uudsigelige - og slutter af med et blik på en ateistisk og naturalistisk indisk tradition.

Send feedback (sms)

Afsnit 3 af serien "Thøfner læser filosofihistorien" (TLF). Efter at have besøgt oldtidens Egypten, og Kina (som vi vender tilbage til), bevæger vi os nu til det gamle Mesopotamien for at læse i et af verdens ældste litterære værker - Gilgamesh-eposet.

Gilgamesh-eposet, der også kendes som ”Det var ham, der så dybet”, efter tekstens begyndelsesord, har rødder tilbage til flere tusind år fvt. og fortæller historien om den mægtige konge Gilgamesh af Uruk. Han var ikke bare en stor kriger og hersker, men også to tredjedele gud og en tredjedel menneske.

Led efter kisten af cedertræ,/åbn dens lås af bronze./Luk døren op til dens hemmeligheder,/tag tavlen af lapis lazuli ud og læs højt:/ Læs om det, Gilgamesh gik igennem, læs om alle hans lidelser

Teksten der læses fra er Sophus Helle og Morten Søndergaards smukke oversættelse "Gilgamesh" (2019), Gyldendal.
Desuden bruges Sophus Helles "A new translation of the ancient epic Gilgamesh" (2021), Yale University Press.

Send feedback (sms)

Velkommen til afsnit 2 af serien "Thøfner læser filosofihistorien". Denne gang hopper vi til Kina og læser lidt i ”I Ching” - Den kinesiske Bog om Forandring eller forvandling, også kendt som "Forvandlingernes Bog" eller "Bogens Bog". Mange steder kan man læse at ”I Ching” går så langt tilbage som til 2500 fvt. men de mest solide kilder placerer den væsentligt senere. Teksten som sådan er formentlig blevet skrevet og samlet fra 1000 år fvt. til 750 fvt. Under alle omstændigheder er ”I Ching” med på listen over verdens ældste tekster. Den har haft enorm betydning i kinesisk filosofi og religion. Bogen handler om transformation, om forandringens natur og giver råd til livets store spørgsmål. Og så er det jo traditionelt set en spådomsbog, og vi skal da prøve at bruge den på dén måde. ...


De mest anvendte udgaver i episoden er:
I Ching - forvandlingernes bog (Richard Wilhelms udgave). Thaning & Appel. 1973.

Bradford Hatcher: The book of changes. Yijing, Word By Word. Hermetica. 2009. Se webressourcen Hermetica.info. [De sidste tekster jeg læser i episoden er Hatchers].

Baggrundsinformation, bl.a. fra The original I ching: an authentic translation of The book of changes. Margaret J. Pearson. Tuttle publishing, 2011.

Send feedback (sms)

Første afsnit af en serie: Thøfner læser filosofihistorien (TLF). Denne gang læser vi i "verdens ældste bog": Ptahoteps lære.

Velkommen til det her første afsnit af Thøfner læser filosofihistorien.

Jeg har altid læst meget usystematisk, og det kan jeg egentlig godt lide. Der er alligevel alt for mange bøger i verden til at man kan nå at læse dem alle sammen, og på den måde bliver systematik og idéer om aktualitet, lidt af en fantasi.

Jeg elsker overraskelsen ved at opdage noget sært eller spændende eller smukt i en bogkasse eller på andres hylde i et sommerhus.

Men nu fik jeg så alligevel lyst til at give mig selv den opgave at læse tekster fra filosofihistorien i kronologisk rækkefølge. Det er vel en drøm om at udvide overblikket lidt. Næste tanke var at der måske er nogle af jer søde lyttere derude som gerne vil være med på turen. Så det blev til et podcastprojekt. Og fordelen er, så får jeg det også gjort.

Rammen er simpel. Afsnittene er korte, det vil sige et kvarter plus minus et par timer.

Størstedelen af et afsnit er oplæsning af uddrag af en original tekst. I en oversættelse man ikke nødvendigvis skal fæste så meget lid til, men som er god nok.

Resten af tiden sætter jeg teksten ind i en sammenhæng eller trækker et bestemt begreb, spørgsmål eller pointe frem. En sjælden gang har jeg måske selv en tanke jeg vil af med.


Kilder brugt i afsnittet:
Manley, Bill. (2023). "The oldest book in the world". Thames and Hudson.
Wikipedia og diverse andre ressourcer på nettet.

Send feedback (sms)

Gæst: Johanne Nedergård. De fleste af os kender til at tænke sproglige tanker, noget der svarer til tale, bare “indeni” som man siger. Det omtaler man typisk som den indre stemme. Men det er en fejltagelse at gå ud fra at alle mennesker har samme måde at bruge og opleve indre monolog eller dialog på. Nogle mennesker rapporterer at de ikke kender til nogen indre stemme, andre at de godt kender den, men næsten aldrig har den. Andre igen, har rigeligt, og ville måske gerne skrue lidt ned for den.
Episode 6 handlede om forestillingsevnen, især den visuelle. Lige siden jeg lavede det afsnit, har jeg tænkt at følge op med temaet den indre stemme. Der er rigtig mange paralleller, og så er det jo bare uhyre interessant at beskæftige sig med kvaliteten og variationen i vores indre liv.
Sørme om Johanne Nedergård så ikke dukkede op i flere medier, og fortalte om sin forskning i netop den dér indre stemme - bl.a. med fokus på at det ikke er alle der har én. Det glædede mig rigtig meget at Johanne var med på en samtale, og selve samtalen var en stor fornøjelse.

Støt op om det hele ved at like & subscribe hvor du kan. Spred rygtet om podcasten. Din indre stemme (hvis du har én) vil takke dig for det!

Læs mere på omdethele.dk
Besøg poesi.dk

Ring til Om det hele automatiske telfonsvarer på 77 34 2024 og læg en kommentar, besked eller fortæl hvad din indre stemme går og mumler.

Send feedback (sms)

NU I STEREO ***I denne episode af "Om det hele og resten" handler det om lyd, især auditive illusioner, altså synsbedrag for ørerne. Men vi fordyber os også i høresansen og lyd i det hele taget. NB! Afsnittet er langt og lidt af en blandet lyd-handel - brug endelig indholdsfortegnelsen og tag det i bidder :-)

Vi skal høre lyden af én hånd, der klapper. Vi skal høre lyden af et træ, der falder i en skov, hvor ingen er. Vi skal høre toner, der trodser al logik ved tilsyneladende at blive ved med at stige eller falde. Vi skal høre eksempler på, hvordan der er markant forskel på den lydlige virkelighed, og hvordan din hjerne arrangerer og fortolker den. Vi skal høre klip, hvor stykker af sprog høres på vidt forskellige måder, alt efter de forventninger vi har.

Du skal helst lytte i hovedtelefoner - nogle af effekterne virker kun sådan.

*** Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig at podcasthosten konverterede stereofilen til mono. Men det gjorde den, og det ødelagde jo store dele af pointen med podcasten. Derfor denne genudgivelse … ***

Tak fordi du lytter!

Send feedback (sms)

Kasper Levin er gæst i episode 7 af Om det hele og resten.
Kasper har en baggrund i psykologi og filosofi, og har været tilknyttet Roskilde Universitet, men er pt. selvstændig forsker. Udgangspunktet for samtalen er spædbarnet. Kasper fortæller om hans psykologisk-filosofiske interesse i begrebet “sensus communis”, altså fællessansen. Spørgsmålet er blandt andet om spædbarnets oplevelse mon er “oceanisk” (med Freuds ord), og synæstetisk - dvs. er et udifferentieret hav af sanseoplevelser. Ligesom der måske ikke er den store forskel på “mig selv” og verden for spædbarnet, er der måske heller ikke skarpe skel mellem sansemodaliteterne, synet, hørelsen, følesansen og så videre.

Kasper taler om sin interesse for det synæstetiske og tværmodale i sansningen og hvordan dette knytter an til kunst, bevægelse og filosofi. Bevægelse er i det hele taget centralt for Kasper som en form for sansemæssig kvalitet der ikke kan reduceres. I samtalen er der fokus på hvordan vores opfattelser af perception kan være kulturelt betinget, og hvordan vi har en tendens til at “naturalisere” de måder vi tilfældigvis har lært at se verden på. Det peger også i retning af en omfattende metaforkritik. Det hænger så igen tæt sammen med Kaspers arbejde ift. børn diagnosticeret med ADHD og hvordan andre måder at være krop i verden på, såsom dem der udtrykkes i den dansende kamsport capoeira, udfordrer typiske forståelser.

Hen mod slutningen diskuterer vi om vores opfattelse af det indre liv, og selve den forestilling vi har om “et indre” også er kulturelt og historisk betinget. Vi runder også AI-revolutionens potentielle betydning for hvad vi kan tænke og hvordan vi tænker - for at vende tilbage til et gennemgående motiv såvel i samtalen som i Kaspers forskning, nemlig hvor vigtigt det er at anerkende neurodiversitet, se det som en ressource når det er muligt, og være kritisk overfor den snævre (og naturaliserende) funktionelle forståelse af hvordan vi er mennesker, som det naturvidenskabelige paradigme ofte anlægger. Kunst og æstetik kan bruges som en form for terapi, men når vi tager kunsten alvorligt, må den også at informere selve den videnskabelige tilgang og dens til tider klichefyldte metaforik.

Produktion: Tomas Thøfner
Musik (“Moment forever”): Kalle Esbjørn Thøfner.

Læs mere på omdethele.dk
Og poesi.dk