Episodios

  • Episode 25 - Amazon billeder - Hvorfor er billeder så vigtige på Amazon. Hør vores tips og tricks
    Jul 25 2024
    Læs hele episoden her Jens: Hej og velkommen til Amazon-podcasten med Jens & Co. I dagens episode, skal vi tale lidt om content på Amazon, og specielt i forhold til produktbilleder. Det er nemlig noget, der fylder ekstremt meget for os. Det er noget, der fylder ekstremt meget på Amazon, og noget, der fylder ekstremt meget ude i virksomhederne. Så med mig i vores bedste podcast-studie til dato, tør jeg godt sige, da det for en gang skyld er et lokale, som er lydisoleret, der har jeg taget min kollega Nikolaj med. Velkommen til, Nikolaj. Nikolaj: Hej Jens. Glæder mig til snakken. J: Jamen, det gør jeg også. Jeg startede jo i WeMarket lidt før dig, men du var jo, som vi tidligere snakkede om, den første ansatte, vi fik i Team Amazon, udover mig. Jeg var lige ved at sige Team Easy On. Det ved jeg ikke, hvorfor jeg var, haha. N: Haha, det kan vi da godt kalde det. J: Men Team Amazon. Og vi har jo om nogen set, hvordan fokus i forhold til det her med billeder på Amazon har flyttet sig. Måske ikke så meget på Amazon som i vores bevidsthed. Altså der har vi virkelig udviklet os helt vildt. Alfa og omega er main-billede J: Så jeg tænker, nu tager vi en snak om det her med billeder på Amazon. Så Nikolaj, kan du ikke prøve at starte med at sige, hvor mange billeder skal du have på Amazon? Og lidt omkring, hvad er der af krav til billeder på Amazon - sådan fra Amazons side af? N: Jo, altså, man kan jo sige, at der er mange ting, der udgør en god listing, altså billeder og tekster og sådan noget. Men vi kan vel næsten sige, at billeder måske er den allervigtigste del i forhold til konverteringer. På Amazon, der må man have syv billeder, altså seks almindelige billeder, og så et main image. Man mister så et billede, hvis man lægger video på, hvilket jeg også anbefaler, så hedder det seks billeder, hvor main image, der ses ud fra kategorisiden af én af dem. I forhold til pixel på et Amazon-billede, så hedder den minimum 500, men det vil jeg aldrig anbefale, fordi så kan man ikke bringe zoom-funktionen i spil. Så vi er i hvert fald over 1500 for at få mest ud af billedet, og gerne højere end det. Jeg tror, vi plejer at sige 2000x2000, eller lidt mere end det. Men ja, for simpelthen at kan bringe Zoom-funktionen i spil, og den skal i spil på Amazon. J: Ja, så folk kan se en masse funktioner ved produktet. Og så er der jo en regel omkring det her main-billede, som vi tænker at komme ind på lidt senere. Men kan du ikke lige forklare, hvad der er krav til det her main-billede? Fordi der har Amazon nogle helt klare retningslinjer i forhold til, hvordan det må se ud osv. N: Jo, altså som sagt, main-billedet er jo det billede, du ser ude fra kategorisiden, som gerne skal trække kunderne ind på produktsiden. Altså den største regel er, at der skal være hvid baggrund. Det skal der simpelthen være. Så i den ideelle Amazon-verden, der skal det jo simpelthen bare være… Jeg ved ikke, hvad man kalder sådan noget. Om man kalder det et mugshot af et billede? J: Packshot. N: Packshot. Altså, det er simpelthen bare kun produktet, man ser. Og det er jo selvfølgelig, fordi der skal være den her hvide baggrund. Der kan vi jo så lege lidt med reglerne ved at sætte nogle lifestyle-billeder ind, hvor vi laver en lille hvid kant, fordi Amazon så ikke kan læse, at det er et lifestyle-billede. J: Nej, fordi det, der sker, hvis du ikke følger de retningslinjer med, at det skal være et packshot. Altså det rene produkt på hvid baggrund, så kan Amazon faktisk lukke produktet ned, indtil du har rettet det. Men for eksempel, vi har jo nogen, der sælger sengetøj, og der er det altid lækkert, hvis man kan vise sengetøjet i brug, i stedet for at det bare er en pakke. Så det her med at lægge det i et miljø, i et soveværelse, og så lægge det her lifestyle-billede på som main-billede med den her hvide kant, og så gemme det som en JPEG-fil. Jamen så ser Amazons det som et main-billede med hvid baggrund. N: Og det er også derfor, man skal altså presse de her regler lidt. Altså Amazon har lavet nogle regler, som man skal overholde, men man kan presse dem lidt. J: Ja, simpelthen få bedre konvertering og mere trafik. N: Lige præcis. Så mit pro-tip, når man arbejder med billeder på Amazon, det er at arbejde med det om formiddagen. Fordi som du siger, når du ændrer et main image på Amazon, og Amazon ikke godkender det, så går der 15 minutter cirka. Så afviser Amazon dit produkt, og så er det ikke aktivt. Og så skal du ændre det tilbage, og så kommer produktet online igen hurtigt. Så det vil være tåbeligt at sidde sidst på arbejdsdagen og ændre dit billede til noget, der bliver afvist, og så gå hjem til fyraften. J: Det var sådan noget, som jeg kunne finde på at gøre, haha. N: Så ligger produktet inaktivt i døgn, indtil du får ændret tilbage. Så gør det tidligt på dagen, så du kan nå at ændre tilbage. Og det er jo ...
    Más Menos
    29 m
  • Episode 24 - Amazon - Vores bedste anbefalinger til en succesfuld start med salg på Amazon
    Jul 18 2024
    Læs hele episoden her Jens: Velkommen til Amazon-podcasten med Jens og Co. Jeg er glad for, at du igen er tunet ind på vores podcast omkring Amazon. I dag, der skal vi snakke om sådan nogle helt grundlæggende ting, som der skal være styr på, inden du går i gang på Amazon. Simpelthen for at kunne drive en sund og god forretning, både på kort og på lang sigt. Og med mig i dag til at snakke om det, der har jeg min kollega Nicolaj. Velkommen til. Nikolaj: Hej Jens, tak for det. Tak fordi jeg måtte være med. J: Ja, selv tak. Det er sådan, at vi sidder i et mødelokale i hjørnet af vores kontor, og der er meget, meget varmt udenfor i dag. Og der er ingen udluftning eller noget herinde, så hvis vi kommer til at sidde og puste lidt, så er det simpelthen fordi, vi har det varmt. Og vi sidder også lige med noget vand og noget, så vi kommer nok til at slubre lidt. Nicolaj, vi har i en anden episode beskæftiget os med, hvad er det for nogle juridiske ting, der skal være på plads i forhold til, at du kan komme i gang på Amazon. Altså sådan noget som pas, kontoudtog, virksomhedsinformation og alle sådan nogle ting. Og det er ikke de ting, vi sådan skal snakke om i dag. I dag, der skal vi snakke om lidt omkring nogle andre ting. Og jeg har sådan en lille liste foran mig her, som jeg tænker, det går vi igennem, fordi det er noget, alle virksomheder skal tage stilling til, inden de går i gang på Amazon. Så jeg håber, at du kan hjælpe med at gøre os klogere på det her N: Ja. Vigtigheden af momsnummer på Amazon J: Godt. Det første, som vi starter med - og er et spørgsmål, vi tit får, det er momsnummer. Jeg er en dansk virksomhed. Jeg vil gerne til at sælge i Tyskland. Skal jeg have et momsnummer? N: Du skal have et tysk momsnummer for at gå live på Amazon.de. Især, hvis du arbejder eller sælger som FBA, så har du fysisk varelager, fordi du sender produkter ned til Tyskland. Men jeg tror faktisk også, at reglen går på, at når du sælger til en tysk forbruger, så kræver det et tysk momsnummer. J: Det er i hvert fald noget med, hvor meget du kommer til at sælge for. N: Ja, der er et beløb dér. J: Ja, men man kan sige, anbefaler vi ikke kunder at bruge det, der hedder Amazon FBA? Altså hvor Amazon sender varen ud. Det gør vi vel, ikk? Altså, det er jo altid FBA, vi anbefaler. N: Det er altid FBA. Når kunder ringer ind til os og siger, at de vil på Amazon.de, jamen så siger vi til dem, så skal der et tysk momsnummer til, hvis vi ikke har det. Det kan man lige så godt få sat i gang. J: Ja, og det er jo egentlig forholdsvis nemt at få et momsnummer. Du kan gøre det på flere måder. Vi har en, som vi samarbejder med nede i Flensborg. En der hedder Jan, som vi sender en mail og siger; Jan, nu skal den her danske virksomhed i gang nede i Tyskland. De skal have deres varer på lager og loven siger at der skal være et tysk momsnummer. Vil du bestille det? Og så svarer Jan tilbage lynhurtigt; ja, det vil jeg gerne. Han sender en e-mail til vores kunde og så udfylder kunden en masse informationer. Og så går det cirka seks uger, så får man det her momsnummer. Og hvad er det, der sker så, når kunden har fået momsnummeret? Hvad er det så, I bruger det til inde ved jer? N: Jamen, så har vi et sted inde på Amazon, hvor vi kan trykke det her momsnummer ind. Og der taster vi jo momsnummeret ind, og så sætter vi det sammen med den businessadresse, vi har sat op derinde. Hvis alt er i orden, så går der en halv dag, så er det approved. Og så er du faktisk klar til at gå i gang derinde. J: Ja, og kan sende varer ned til Tyskland. N: Ja, lige præcis. J: Ja, fordi hvad er det, der sker, hvis man sender varer ned til Amazons varelager, og du ikke har et momsnummer? N: Jamen, jeg er faktisk i tvivl om man kan, men det kan være, at du... J: Ja, jeg kan i hvert fald huske på et tidspunkt, vi har haft en kunde, der har sendt varer derned uden at momsnummeret var blevet godkendt. Og så fik de alt tilbage lige i hovedet, og deres konto blev lukket ned, indtil de fik styr på det. Men jeg tror måske faktisk, du har ret i at i dag, at du nok slet ikke kan gøre det, før du har... N; Jeg er ikke sikker på, at du kan i dag, men dengang du kunne, der har du helt sikkert bare fået kastet produkterne tilbage i hovedet – for egen regning. J: Ja, lige præcis. Og så er der jo noget med det her med, at man skal indberette moms og sådan noget. Det er jo ikke noget, vi er eksperter i. Det er ikke noget, vi beskæftiger os med. Det eneste, vi kan sige, det er, du skal have et tysk momsnummer. Det kan vi hjælpe dig gennem vores kontakt nede i Flensborg. Du kan tage fat i din revisor, eller man kan tage fat i noget, der hedder TIMEVAT, som jeg ved også er gode til det. Og så har Amazon faktisk også en løsning med at få... Man kan få momsnummer den vej igennem til nogle ret skarpe priser, ved jeg også. N: Ja, og det gode det er jo så, når du...
    Más Menos
    24 m
  • Episode 23 - Amazon - Dette skal du bruge for at kunne oprette en konto ved Amazon og sådan opretter du en seller account
    Jul 11 2024
    Læs hele episoden her Jens: Velkommen til Amazon-podcasten med Jens og Co. Jeg er glad for, at du har valgt at lytte med i dag. Vi skal nemlig snakke om, hvordan man på den bedste måde får oprettet en Seller-account ved Amazon. Og det er måske ikke det mest interessante afsnit i dag, men det er i hvert fald nok det vigtigste afsnit, vi nogensinde har lavet. Fordi det her med at oprette en konto på Amazon, det er faktisk den måde, hvor vi får flest kundehenvendelser på. Fordi det skaber en del problemer for folk. Og med mig i dag til at kunne underholde om det her, der har jeg taget min kollega Thomas med. Velkommen til, Thomas. Thomas: Tak skal du have, Jens. J: Thomas er en af dem, der sidder ved os og er specialist og hjælper kunderne med det her. Og han er blevet lidt en ekspert i at arbejde med det her. Thomas, kan du ikke lige prøve at fortælle, først og fremmest inden vi dykker lidt ned, hvorfor det er så vigtigt at oprette sig rigtigt på Amazon? T: Jamen, det er vigtigt at gøre rigtigt, da Amazon skal kunne verificere dig som virksomhed, og sådan set også de personer, der står bag virksomheden og det, du oplyser til Amazon, for at de med sindsro kan oprette eller give dig lov til at få en sælgerkonto. Og den proces er meget firkantet og er en proces, som mange undervurderer, og den kan hurtigt blive meget tidskrævende. Så derfor er det vigtigt, at man ligesom ved, hvad det er for nogle krav, Amazon stiller. Og hvordan man sådan ligesom skal imødekomme de her krav, fordi det er meget firkantet og kan hurtigt blive meget tidskrævende. J: Ja, og netop det her med, at det er firkantet, og det måske nogle gange kan være svært at forstå vigtigheden af, men også det her med konsekvensen af, at der sker fejl i det her. Altså, vi har jo faktisk oplevet virksomheder, som har forsøgt sig, hvor det er fejlet, og hvor de faktisk er blevet nødt til at oprette et helt nyt selskab for at komme i gang på Amazon. Så det er virkelig vigtigt at tage alvorligt. T: Ja, og man har ikke ubegrænset forsøg, kan man sige. Hvis der er nogle dokumenter, man uploader, som Amazon afviser, så har man ikke et ubegrænset antal forsøg til at rette op på den her fejl. Og på et tidspunkt, så bliver du simpelthen bare lukket ned, og så vil Amazon ikke have noget med dig at gøre. J: Nej, det ville være en træls situation at stå i jo. T: Det er en rigtig træls situation at stå i, hvis man netop rigtig gerne vil på Amazon og sælge. J: Ja, lige nøjagtigt. Men Thomas, skal vi ikke prøve at dykke lidt ned i det? De helt basale virksomhedsinformationer til Amazon-oprettelse J: Jeg lover i hvert fald, at dig som lytter, og som skal i gang med at oprette dig på Amazon på et eller andet tidspunkt, at når du har hørt den her podcast-episode og lytter rigtigt efter, så har du i hvert fald den totale guide til ift. hvad der skal være i orden for at kunne oprette sig på Seller Central. Jeg kan lige starte med at sige, at når man skal oprette sig på Seller Central, så går man ind på sellercentral.amazon.de, for eksempel. Og så derinde er der et link, hvor du kan oprette dig som seller. Og det første, der ligesom skal være at styr på, når du begynder den proces her, det er, hvad er det for en virksomhed? Thomas, kan du ikke lige prøve at fortælle, hvad er det for nogle ting, vi har brug for at vide for at hjælpe dem kunde, altså omkring virksomhedsinformationer? T: Jo, altså man starter ud med de helt basale virksomhedsinformationer, såsom, hvad er dit juridiske navn? Og det er jo så med enten et ApS eller med et A/S, eller hvilken type virksomhed. Og så er det selvfølgelig også en adresse på virksomheden, og et telefonnummer og noget e-mail. Så de helt basale informationer om virksomheden, så er der ligesom den her gennemsigtighed. J: Ja, og der kan jeg bare så følge op med at sige, at det skal stå 1:1, som det gør i CVR-registeret. Fordi det er typisk også der, man skal kunne sende noget dokumentation fra. Det er også det, der går videre igen i ens bankinformation osv. Lige i forhold til e-mail, Thomas, ved jeg, at vi gør noget, som egentlig er til hjælp til kunderne. Et råd til dem. Kan du ikke lige prøve at komme ind på det? T: Jo, altså alle virksomheder har selvfølgelig en form for infomail, eller en mail, som alle i virksomheden kan bruge. Men det vi altid anbefaler, det er sådan set at sætte en ekstraordinær Amazon-e-mail op, så man ikke risikerer, at alle mulige mails fra Amazon bliver blandet sammen med at blive overset i den daglige drift. J: Ja, for der kommer sindssygt vigtige mails. T: Især i starten kommer der jo rigtig mange mails fra Amazon som ny kunde, når seller-accounten engang er oprettet. Så derfor er det vigtigt, at man ikke overser noget, eller at man blander noget sammen. J: Ja, og så kan man også sige, så er der også den hygiejnefaktor, at hvis nu vi oprettede en konto med min e-mailadresse, hvis jeg ...
    Más Menos
    22 m
  • Episode 22 - Amazon Vine - Accelerer dit salg på Amazon
    Jul 4 2024
    Læs hele episoden her Jens: Velkommen til Amazon-podcasten med Jens og Co. Jeg er glad for, at du har tunet ind på dagens episode. Den bliver rigtig, rigtig spændende. Med mig i studiet i dag har jeg min dygtige kollega Nikolaj. Velkommen til, Nikolaj. Nikolaj: Tusind tak, Jens. Og tak, fordi jeg må være med. J: Ja, selv tak. Du er jo faktisk den anden, som blev ansat i vores Amazon-afdeling, så du har faktisk været med helt fra start af. Og jeg tænker egentlig, at det vi skal tale om, hedder Amazon Vine. Det har ikke noget med vin at gøre. Det kan ikke komme længere væk fra vin. Men det er et program, der er på Amazon. Og det skal vi tale om, men jeg tænkte først, kunne du ikke lige prøve, bare lige fortælle, hvem du er? Hvor bor du, hvad laver du til dagligt her i WeMarket? N: Jo, meget gerne. Jamen mit navn er Nikolaj, og jeg bor til daglig her i Ikast, hvor virksomheden WeMarket ligger, så det er jo dejligt nemt, når man skal på arbejde. J: Det må man sige. N: Ja, nu har jeg siddet tre års tid som Amazon-specialist i WeMarket-regi. Og som du siger, så er jeg den anden, der kom efter dig. Så vi har jo virkelig fået opbygget en mastodont her. J: Ja, det må man sige. Vi kender hinanden godt. På godt og ondt jo. Nikolaj, han er jo jordens bedste menneske. Hvis der er noget, der ikke helt fungerer med hans kunder, så ligger han jo søvnløs om natten. Til gengæld, så er han et dårligt menneske, når det kommer til fodbold, hvor han holder med FC Midtjylland og Barcelona. N: Ja, der bliver vi aldrig enige. Heldigvis inden for Amazon kan vi blive enige. J: Ja, meget. N: Men jeg sidder jo som specialist og prøver at skrue på de her ting, man nu engang kan skrue på ved Amazon for at få noget salg igen. Og det fungerer jo lidt ligesom Google. Man vil jo gerne så højt op på de her kategori-søgesider, som overhovedet muligt. Og der er jo noget SEO-arbejde og noget Ads-arbejde, der kan give pote. J: Ja, og så noget forretningsforståelse. Det her med, hvordan man skal drive en forretning og bundlinje. N: Helt enig, så det skruer vi på. J: Fedt. Men Nicolaj, jeg er rigtig glad for at have dig med. Det er jo din debut som medvært i en podcast. Jeg ved, du har alt den viden, der skal til i dag, så det bliver supergodt. Intro til Amazon Vine – og hvad kan det? J: Først og fremmest, Nicolaj, Amazon Vine. Hvis jeg bare lige hurtigt laver sådan en intro til programmet, så kan du efterfølgende begynde at dykke lidt ned i - hvad er det, det kan? Og Hvorfor er det en vigtig del af Amazon? N: Ja, lad os gøre det. J: Vi har jo talt rigtig meget om Amazon Vine i andre udsendelser, men vi er faktisk aldrig dykket ned i det. Vi har bare lige kort fortalt; husk Amazon Vine. Amazon Vine er et program, som man som sælger på Amazon, i nogle tilfælde kan benytte sig af, når man introducerer et nyt produkt. Og når du introducerer et nyt produkt på Amazon, så er det, du rigtig, rigtig gerne vil, det er at få rigtig mange anmeldelser, rigtig, rigtig hurtigt, fordi det er med til at opbygge noget troværdighed. Det er med til at opbygge gode organiske placeringer og skabe salg inde på Amazon. Og det er svært at få anmeldelser på Amazon, men det her Vine-program, der kan du simpelthen gå ind og sige, jamen jeg vil gerne dedikere x antal produkter, som Amazon kan sende ud til nogle trusted reviewers, som så kommer med deres ærlige anmeldelser omkring et produkt. Så det er sådan det i bund og grund handler om. Så Nikolaj, kan du ikke sådan rent praktisk starte med at fortælle; hvem er det, der kan få adgang til det her Amazon Vine? Fordi det er ikke alle, der kan det. Det er jo noget med, om du har en Brand Registration osv. Men kan du ikke lige prøve at sætte lidt ord på det? Hvem kan gøre brug af Amazon Vine og antallet af anmeldelser N: Jo, altså dem, der kan nyde godt af Amazon Vine, som du siger, det er dem, der sælger som brandregistrering, altså de ejer deres brand enten ved varemærke-registreringen - og så sælger de som FBA nede på Amazons lager typisk. Så er det jo, at du afsætter et vist antal produkter til det her Vine-program. Hvor man siger, at disse vil jeg faktisk gerne give gratis væk, de her produkter, og så få anmeldelser ind. J: Ja, og det er vigtigt, det her du siger. Det kræver, som du siger, at du har en varemærke-registrering på dit varemærke ved nogle officielle instanser, og så er det det her med FBA, altså varen skal ligge på Amazons lager, før du kan gøre det. Hvor mange produkter kan man udrulle – det er et ledende spørgsmål. Men er der frit slag, eller er der begrænsninger? N: Jamen, du kan udrulle op til 30 produkter, og førhen var det sådan, uanset hvor mange units du sælger… J: Ja, det er nok bedre, at vi siger units, fordi man kan jo gøre det på mange forskellige produkter, men ét produkt, antal enheder, det er 30. N: Ja, og man kan sige, at der er lidt forskel på ...
    Más Menos
    24 m
  • Episode 21 - Optimering af Amazon-annoncer - En Guide til Succesfulde Ads og SEO-strategier
    Jun 20 2024
    Læs hele episoden her Jens: Hej og velkommen til Amazon-podcasten med Jens og Co. I dag har jeg inviteret min kollega Mikkel med i studiet. Velkommen til, Mikkel. Mikkel: Jo tak, Jens. J: Mikkel er en af vores specialister, som arbejder med at optimere vores kunders forretning på Amazon, så de får mest muligt ud af den forretning, som de nu engang har valgt at sætte i gang. Bare lige sådan til orientering. Vi sidder oppe under loftet. Der er vinduer og bagende sol. Så vi har sat sådan en fan, der kører her i baggrunden til, der kan bare give en lille smule frisk luft. Så hvis man kan høre det blæser lidt, så er det ikke, fordi vi sidder ude ved stranden eller noget. Så er det simpelthen bare for at overleve inde i det her varme lokale. Mikkel, som sagt, velkommen til. Vi skal snakke lidt om Ads i dag, og vi skal snakke lidt om det her med, hvordan Ads og SEO på Amazon kan fungere sammen. Det sidder du og arbejder med til daglig, så det håber jeg, du kan fortælle en masse om i dag. M: Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste. Forskellige annoncetyper: Sponsored Product J: Det er godt. Mikkel, kan du ikke lige prøve at starte med at fortælle, hvad det er for nogle forskellige typer af annoncer, som man kan køre for sine produkter på Amazon, og også lige hvad er formålet med i det hele taget at bruge annoncer på Amazon? M: Jo, helt klart. Vi har tre deciderede annoncetyper i form af Sponsored Product, Sponsored Brand og Sponsored Display. Sponsored Product er den her, vi ser, der har den højeste konvertering, og er egentlig der, hvor vi lægger os inde på et enkelt keyword eller konkurrenter, så vi simpelthen ligger på deres produktside også. J: Okay. Okay, så når kunden går ind på Amazon og foretager en søgning, så kommer der et annonceformat op, der hedder Sponsored Product. Det er sådan, når man er inde på Amazon, så er det den mest gængse annonceform, der er. Og det her med, at du siger på keywords og på konkurrent, kan du ikke lige prøve at forklare, hvad forskellen er på de to ting? M: Jo, vi har jo konkurrenter, som har en stregkode, kan man næsten sige, i form af et ASIN. Der kan vi lægge os ind på det ASIN, hvor vi ligger på deres produktside. Det vil være en god idé at gøre for nogen, der får en masse trafik og en masse salg, så vi kan tage nogle salg fra dem af, ved at vores produkt er mere eftertragtet. Vi kan også gøre det gennem keywords, hvor vi går ind på … Det kan f.eks. være, hvis vi sælger en drikkedunk. Så går vi ind på drikkedunk. Er den til børn, så sætter vi børn på. Er den til voksne, så sætter vi voksne på. Har den et specielt formål, så kommer vi ind på den måde. J: Okay. Og … Nej, bare snak, sorry. M: Og det er jo bare den her måde, vi ser, der har den største konvertering, i forhold til at der kan du gå direkte helt ned på mindste detalje på dem. J: Ja, så når vi snakker de her Sponsored Product, så er det søgetermer, både hvor man kan sige, det er specifikt i forhold til, hvem det henvender sig til, men også brugsformål. M: Ja. J: Og så er der det her ASIN, hvor det er konkurrenter, hvor vi kan sige præcis … Hvis vi holder fast i drikkedunken, og der er 10 konkurrenter, der bare sælger sindssygt mange drikkedunke. Så kan vi gøre det, at hver gang der er en kunde, der kommer ind på et af konkurrenternes produkter, så kan vi få vist vores produkter. M: Lige præcis. Og det er jo ekstremt fedt, hvis man nu har et produkt, der enten er billigere, bedre eller har et ekstra formål ud over deres konkurrenters. Så kan det jo være den her med, at vi trækker dem over til os, på grund af at vores produkt egentlig er bedre. J: Ja. M: Og derfor stjæler det lidt salg fra dem, og så bliver det sådan lidt en snebold, der ruller, fordi så tager man flere og flere efterhånden. J: Ja, og det er jo faktisk lidt vildt, hvis man tænker over det der. For det svarer jo egentlig til, at hvis man har sin egen hjemmeside, at konkurrenten lige pludselig får en annonce ind på ens hjemmeside. Altså det er jo i princippet det, der sker jo. M: Det virker så makabert på en eller anden måde, i hvert fald hvis man kigger på alt andet uden for Amazon. Men inde på Amazon er det en meget normal ting, og noget man gør alle steder. J: Ja. Ja, og det virker jo, altså det kan vi jo se. M: Det gør det jo. Sponsored Brand-annoncer J: Så snakkede du lidt om den her Sponsored Brand-annonce, kan du prøve at forklare lidt om den også? M: Med Sponsored Brand kan du komme til at fylde lidt mere, ved at du både kan komme ud med dit brand, men du kan også komme ud med flere produkttyper på en gang, og egentlig lave det her lidt mersalg, kan du komme til, og brandkendskab. J: Ja, så det er et andet annonceformat, hvor du får … Hvad kan man sige … Annoncerne er placeret andre steder, og det er jo både med, at du kan have flere produkter og så video. M: Ja, og video. På Sponsored Brand, der ...
    Más Menos
    27 m
  • Episode 20: På besøg hos Stock Group - følg deres rejse på Amazon
    Jun 6 2024
    Læs hele episoden her Jens (J): Velkommen til Amazon-podcasten med Jens og Co. Jeg hedder Jens, og jeg er jeres faste vært her på formatet. Jeg har glædet mig ekstra, ekstra, ekstra meget til i dag, fordi jeg har pakket vores podcastudstyr ned, og så er jeg kørt en tur til Vejle, ned at besøge Stock Group og René, som arbejder hos dem. Velkommen til, René. René (R): Mange tak, Jens. J: Det er sådan, at Stock Group er en af vores kunder, som vi hjælper på Amazon. Og jeg spurgte; René, kunne du ikke tænke dig, at jeg fik lov til at lave en episode sammen med dig, hvor I fortæller om jeres oplevelse af Amazon indtil videre? I er forholdsvis nye på Amazon. Så noget af det, vi skal prøve at snakke lidt om i dag, det er omkring, hvordan har I grebet Amazon an, hvad har jeres tanker været, osv. Og så er det egentlig målet, at vi over det næste års tid skal lave et par episoder, hvor vi følger jer, sådan at der er forhåbentlig en masse virksomheder derude, der kan få inspiration til også komme på den her Amazon-rejse, som I er begyndt på. Introduktion til Stock Group og ja-tak-tilbud Men René, kan du ikke prøve at starte med lige at fortælle lidt om, hvem er det, Stock Group er, og hvad er det, du laver her i virksomheden? R: Jo, selvfølgelig. Stock Group er jo en forholdsvis ung virksomhed – syv år gammel, så kan man kalde det ung eller gammel. Vi definerer stadigvæk os selv som unge. Vi er en grossistvirksomhed, og lever rigtig meget af ja-tak-tilbud, ind til kæderne her i Danmark, detailkæderne. J: Det er vel ikke for meget at sige, at ja-tak-tilbud, det er jer, der har været en af dem, der har skabt det i Danmark? R: Vi var i hvert fald en af first moverne på det. Og jeg tror også, hvis man spoler tilbage i Facebook-tiderne, så var vi også dem, der var med på det første ja-tak-tilbud. Det er jo ikke os, der laver det, men vi leverer rigtig mange produkter til butikkerne, som laver det og lever godt af det. Og hele vores setup er rigtig meget henvendt mod ja-tak og salg på Facebook og diverse sociale medier. J: Ja. R: Altså, vi leverer alt content og sørger for, at det hele ligger klart til kunderne, så er det nemt at lave de her ja-tak-tilbud ude i butikkerne. Og over de seneste år er vi også begyndt at optimere rigtig meget på vores salgsmateriale i form af emballage osv., som også kan udstilles i butikken til udstillinger osv. J: Ja. R: Og det driver også stadigvæk en stor del af det, vi laver i dag. J: Ja. Så en... en grossistvirksomhed, en B2B-virksomhed, hvor I så sørger for at gøre det nemt at facilitere det, nemt for butikkerne, sådan at de hurtigt og effektivt kan afsætte varer via de her ja-tak-tilbud, men også kan have, hvad kan man sige, områder i butikkerne med jeres produkter og sælge dem derfra? R: Ja, fuldstændig. Ligesom en almindelig grossistvirksomhed, skulle jeg til at sige. Der hvor vi anderledes er egentlig, at vi er så stærke på det online, og det er jo nok i og med, at vi er en ung virksomhed, som kommer med noget nyt til det her marked, og er anderledes end vores konkurrenter. Man kan sige, den branche, vi opererer i, har jo egentlig stået lidt stille i rigtig mange år, hvor det lige præcis har været fokus på udstilling i butikker, og det har været salg fra aviser osv. Og der har vi jo egentlig bare ændret det, og lavet videoer på alt vores materiale osv., som er henvendt på de her 20-30 sekunder, hvor man kan fange en potentiel kunde på de sociale medier. Så det er det, vi laver. Og vi er udelukkende en B2B-virksomhed, og det er jo også de snakke, vi havde med dig i starten. Vi har ikke B2C, vi har ikke en marketplace. J: Det har I nu jo, men... Introduktion til Renés rolle hos Stock Group R: Det kan man sige, vi har. Vi har i hvert fald en gren af det, men det har vi ikke haft før. Og det er jo derfor, vi har jer på, fordi vi er ikke særlig eksperter i det, og vi kommer heller ikke til at blive det over natten, og derfor har vi taget jer ind, som skal drive det og skal guide os i det. Og det er jo der, hvor vi søger den ekspertise, som I er kommet med. J: Ja. Jeg synes jo, det er enormt fascinerende. Vi kender hinanden faktisk for mange år tilbage, og noget af det, som dig og Rasmus, der er direktør her i virksomheden altid har været dygtige til, det er jo at købe ind, og det er jo i virkeligheden, synes jeg i hvert fald, ret fascinerende, at I på syv år har kunnet blive så stor en spiller i de store danske supermarkedskæder. Det må man tage hatten af for. R: Klart. Vi kan tydeligt mærke, at folk også ser på, hvad vi gør, eller vores konkurrenter i hvert fald, kigger mod, hvad vi gør, fordi vi har fat i den lange ende og gør nogle ting anderledes. Så det kan vi tydeligt mærke. J: Og hvis man kan høre det her i baggrunden, så er det altså en lastbil, der bakker til, fordi der ryger altså varer ud af lageret hernede, men det lever vi med, det er så fint. R: Det kan ...
    Más Menos
    40 m
  • Episode 19: Guide til Amazon Prime: Sådan Gør Du Dig Klar til Årets To Største Salgsdage
    May 23 2024
    Læs hele episoden her Jens (J): Hej, og velkommen til Amazon-podcasten med Jens og Co. I dag skal vi snakke om noget så spændende som Amazon Prime og Amazon Prime Days. Og med mig i studiet har jeg min kollega Morten, som også ved en masse omkring det her, så vi vil prøve at tage jer lidt ind i det her med Prime. Så velkommen til, Morten. Morten (M): Mange tak skal du have for det, Jens. J: Morten, i forhold til det her med Prime. Er det noget, der er vigtigt at vide noget om, når man skal i gang med at sælge på Amazon, eller hvis man vil sælge på Amazon? M: Det kan man sige. Prime er jo både vigtigt for dem, der sælger på Amazon, men også for folk, der ønsker at købe på Amazon. Så der er mange facetter i det. Så ja, selvfølgelig er det vigtigt at vide. Det er jo en masse kunder, man kan tappe ind i, men det kan vi jo lige snakke noget mere om. Men sindssygt vigtigt. J: Ja, fordi det her med Prime, hvad er det egentlig, det er? Og der kan man sige … Hvis jeg sådan prøver at skal kort lige fortælle det, så er det sådan, at Amazon Worldwide har det her medlemskab, hvor kunder kan signe sig op til et Prime-medlemskab, hvor de så får adgang til streaming af tv, musik, bøger. Men de får jo også gratis fragt. De får hurtig levering på nogle udvalgte produkter og så videre. Så for kunderne, der er der jo det her med, at der er en masse fordele for dem. Og hvis man bare lige sådan skal sætte lidt ord på, hvor stort Prime egentlig er, så er det sådan, at Prime, det her Prime-medlemskab, det er tilgængeligt i 25 lande. Amazon har 230 millioner medlemmer verden over, der benytter sig af det her Prime-medlemskab. Og det her Prime-medlemskab giver kunderne adgang til over 300 millioner varer, hvor de altså ved, at de får fri levering. Så som virksomhed, så er der selvfølgelig en masse at tappe ind i, når vi snakker det her Prime-medlemskab. Men Morten, kan du ikke prøve at sætte lidt på ord på, hvad er det, der sker, når man som virksomhed... Hvorfor er det vigtigt, at ens produkter er det, vi kalder Prime-produkter? Og kan du ikke fortælle, hvordan er det, man bliver det? Altså, hvordan bliver ens varer Prime-varer i forbindelse med FBA og så videre? Kan du ikke prøve at sætte lidt ord på det? M: Jo. Altså, det er jo vigtigt, at ens varer er Prime-varer. Som du sidder og fortæller, så er der jo sindssygt mange kunder at ramme med det her. Og det er sådan, at når dine varer er Prime-varer, så bliver de jo på en eller anden måde ekstra synlige for de her kunder, som nu har det her Prime-medlemskab. Og det sker jo blandt andet igennem Prime Day. Der er jo også nogle gange, så kan der være sådan noget early access til et eller andet. Og der får man jo også nogle fordele ved at være de første til at komme ind at se. Men også bare, altså … Hvad skal man sige … Når du har de her Prime-varer, som er eligible for Prime, eller tilgængelige for at være en del af det her Prime. Så får du adgang til nogle deals, som mange andre ikke har adgang til. Og når vi snakker deals, så er det altså de her udsalgskampagner, der kan være på alle mulige tidspunkter. Det behøver ikke kun være på Prime Day. Vi ved også lige nu her, der står vi over for, at der kommer noget, der hedder Nordic Week. Der kommer noget, der hedder Kids Week. Jamen, det er altså kun Prime-produkter, der får lov til at være med i det her. Fordi Amazon har det sådan, når dit produkt er stemplet som Prime-vare, så er det også stemplet som et rigtig godt salgbart produkt. J: Ja, altså kunderne, de har tillid til de varer, der har det her Prime-stempel. M: Ja. J: Eller badge, kan man sige. Og det er jo sådan, at for at varen kan blive det, så kræver det, at du benytter dig … Altså, vi mener groft sagt, at du skal benytte dig af Amazon FBA for at være sikker på at kunne få det her stempel som en Prime-vare. M: Ja, lige præcis. Altså, du kan også godt få stemplet som Prime-varer, hvis du sælger FBM for eksempel. J: Ja. M: Det er bare så meget sværere. J: Altså, hvor du selv sender varerne ud til kunderne. M: Ja, lige præcis. Og det er så meget sværere. Det er næsten umuligt at styre også. For det er jo sådan … Det er jo baseret på, både hvor mange produkter man sælger, men også det her med, hvordan er din rating på produkterne. J: Ja. M: Så det er jo sådan, hvis du sidder og tror, at du har fem Prime-varer, der bare sælger godt her, så lige pludselig får du ti dårlige anmeldelser oven i hinanden, og så falder din rating altså på produktet, og så er det ikke længere en Prime-vare. J: Nej. M: Og så kan du ikke gøre så meget ved det. J: Nej. Så der er nogle helt andre krav, hvis du selv sender varen ud til kunderne, for at du kan blive Prime-varer. Så man kan sige, lad Amazon sende dine varer ud. Det er billigere, det er nemmere, og det er Prime-varer til enhver tid. Og så er der jo også det her med, at når du … ...
    Más Menos
    29 m
  • Episode 18: Strategiske Veje til Succesfuld Salg på Amazon
    May 8 2024
    Læs hele episoden her Jens (J): Velkommen til Amazon-podcasten med Jens & Co. Jeg er jeres faste vært, Jens, og jeg har glædet mig helt vildt til den her episode. Faktisk lidt ekstra end jeg plejer, fordi vi skal snakke om strategi, når det kommer til at lancere en virksomhed på Amazon, eller et nyt produkt på Amazon. Og med mig i studiet, har jeg vores Head of Marketplaces, Morten. Velkommen til, Morten. Morten (M): Mange tak for det, Jens. J: Og så har jeg lige en disclaimer. Fordi vi optager jo en del podcast-udsendelser - og noget af det, vi altid sidder og snakker om, det er det her med, at man har lige brug for at rømme sig, eller man har lige brug for at hoste. Så tænker man, at når man sidder og optager sådan noget, at det gør man jo ikke. Men der har vi faktisk bestemt, at det gør vi. Fordi det skal være naturligt og autentisk. Så, når Morten sidder og er ved at blive kvalt i et eller andet, fordi han holder et host inde, så gør vi det altså bare. Så det håber jeg, at I kan leve med derude. Hvilken strategi er bedst? Overvej antallet af produkter Men Morten, til dagens emne, hvor vi skal snakke om det her med, hvilken strategi, som skal bruges på Amazon, når man skal lancere sin egen virksomhed med produkter, eller bare lancere et nyt produkt på Amazon. Hvad er den rigtige strategi? M: Det ville jeg ønske, at jeg havde svaret på. Og jeg vil også sige, at jeg også har glædet mig meget til den her episode. Fordi man kan sige, at rollerne, som vi har her i WeMarket, det er jo Jens, der er manden ude ved kunderne, og der er manden ude og høre om kundernes udfordringer, inden de egentlig kommer ind og bliver kunder her i huset ved os. Så jeg tænker også, at du skal rigtig meget på banen her, fordi det er jo dig, der plejer at snakke mest strategi. Og det, der er spændende ved det, det er, at når Jens er ude og præsentere en strategi ude ved en kunde, så kommer han jo hjem i huset her og siger, at det er det her, vi gør. Og så er det, at de vilde diskussioner starter på kontoret. Og det er egentlig ikke fordi, at vi er uenige, men det er bare fordi, at der er så mange aspekter i det her med, hvad for en strategi skal du have, når du går på Amazon? Hvad skal din tilgang være? Og hvad er det bedste? Hvis der overhovedet er noget, der er det bedste? Det er jo meget individuelt, tænker jeg. Jeg ved ikke, hvad du sidder og snakker med kunderne om, når du er ude? J: Jo, men det er jo ét spørgsmål, vi altid får. Vi får altid spørgsmålet, hvor mange varer skal jeg have på Amazon? Hvor mange forskellige produkter skal jeg have på Amazon? Hvor meget skal jeg sende ned til Amazon? Et svar, man altid kan give og som er rigtigt: Det er, at jo flere forskellige varer, du har på Amazon, jo flere ressourcer skal du kaste efter det. Så man kan sige, det starter oftest med et ressourcespørgsmål. Hvor mange ressourcer har enten vi eller kunden til rådighed i forhold til at afdække, hvilke produkter man skal have på Amazon? Og der er jo ikke noget, der er mere rigtigt og forkert end andet. Altså, jeg er måske lidt fortaler for at man starter lidt indsnævret, hvor man måske har fem til ti produkter, som man gennemarbejder og satser benhårdt på. Altså en yndlingscase for mig, det er jo, hvis det er en kunde med ét produkt. Altså, hvor vi bare kan smadre igennem på det. Det synes jeg er enormt fedt. Men det er klart, at der jo også er større potentialer, hvis man har flere heste at spille på. Og jeg ved, du har også eksempler på det modsatte, hvor der er mange produkter. M: Ja, og det er jo det. Og som du nævner, så er der jo nogen, som har ét eller to produkter, de gerne vil sælge på Amazon. Og så er det jo klart, så er det jo givet, hvordan din strategi skal være. Så har du jo ligesom ressourcerne til at gå ud, og satse benhårdt på de her to produkter. Og jeg er egentlig meget enig med dig i det her med, at man skal have fokus på få produkter. Men det er jo bare den her 80-20-regel. Altså hvis du har ti produkter, så vil du jo heller ikke køre benhårdt på alle ti produkter. Du vil måske udvælge, jamen lad os sige tre, fire af dem, som virkelig er dine hero-produkter, som er dem, du bare kan sprøjte ud af forretningen. Altså så er det jo også dér, du lægger dine kræfter. Og jeg har også bare eksempler på kunder, hvor de ikke er helt sikre på, hvad deres hero-produkter er. Så vi har egentlig taget en stor bid, hvor vi måske har kørt 50 produkter på, og så har vi bare sendt et lavt antal ned til Amazon, og så ser vi, hvad er det, der begynder at flytte sig? Og så har vi bare været gode til at reagere hurtigt og så sige, jamen okay, nu kan vi se at de her fem produkter faktisk flytter sig hurtigt. Og så hurtigt noget mere lager ned af det, og så prøver vi at skrue op for markedsføringen på det, og så ser vi, om det er dem, der bliver ved med at rykke sig, eller om det lige pludselig er ...
    Más Menos
    30 m