• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • De: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

De: Videnskab.dk
Escúchala gratis

  • Resumen

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Más Menos
activate_Holiday_promo_in_buybox_DT_T2
Episodios
  • Sort kamp før og nu: Fortidens lynchninger vækkes til live i USA

    Sort kamp før og nu: Fortidens lynchninger vækkes til live i USA
    Oct 4 2024
    Den sorte bil bremser ved den lille bro over Apalachee-floden i Georgia, USA.
    Ud fra krattet springer en flok mænd i hvide skjorter og omringer bilen. De har geværer i hænderne; en af dem har også medbragt en reb med en løkke. Mændene, som alle er medlemmer af Ku Klux Klan, river dørene på bilen op og flår fire sorte passagerer ud, to mænd og to kvinder.
    Klansmændene skriger til en af de sorte unge mænd, at han skal dø. I tumulten, der følger, råber en af de sorte kvinder, at hun genkender en af overfaldsmændene. "Jeg ved, hvem du er!"
    Det får den ophidsede flok til at beslutte sig for at tage livet af alle fire passagerer. De genner dem ned til floden, binder dem med reb og fylder deres unge kroppe med mere end 60 skud.
    Vi - en antropolog, en historiker og en journalist - er draget til USA i foråret 2024 for at undersøge historiens slagskygger og optage materiale til vores podcast 'Borgerkrigens ekko'. Vi har netop betragtet den fingerede nedslagtning på nærmeste hold sammen med omtrent 50 andre.
    Optrinnet er en genopførelse af en virkelig forbrydelse fra 1946, kendt som 'The Moore's Ford lynchings'.
    De skyldige er aldrig blevet dømt. Her, lidt uden for byen Monroe, i Georgia, har en gruppe sorte og hvide aktivister genopført forbrydelsen med løst krudt og teaterblod hvert år siden 2005. Hvorfor dog?
    Cassandra Alexander-Green er afroamerikaner og har instrueret den årlige genopførelse i mange år:
    "Kampen fortsætter stadig. Det er derfor, historier som denne er så vigtige. Fordi det her sker stadig. Der var en politibil involveret ved Moore's Ford Bridge", forklarer hun, underforstået, at myndighederne ikke greb ind.
    Hun kæder drabene fra 1946 direkte sammen med politiets adfærd i USA i dag.
    George Floyds død med en politibetjents knæ på struben satte ild i USA i 2020.
    Cassandra Alexander-Green fortæller, at hendes egen nevø, Jamal Sutherland, der led af skizofreni, blev uskyldigt dræbt af politiet for to år siden.
    Og hun siger, at nu prøver "de" - altså myndighederne - at betale hendes søster for at holde mund med den virkelige historie om sønnens død. Ligesom de hvide i 1946, og i en lang række andre tilfælde, beskyldes for at have dækket over hinanden i sager om vold mod den sorte befolkning.
    Da vi spørger Cassandra, hvorfor man skal blive ved med at puste til disse gløder, siger hun, at hun går ind for forsoning.
    "Men vi kan ikke have forsoning, før vi har en samtale. Vi bliver nødt til at tale om det. Du bliver nødt til at se og høre, hvad sorte er gået igennem i det her land. Ikke prøve at undertrykke det, for det føles for os, som om det, vi er gået igennem, ikke betyder en skid for jer. Vi bliver nødt til at tale om, hvad der skete."
    De store genopførelser - 're-enactments' - af fortidens begivenheder er en velkendt genre i USA. I Danmark kendes fænomenet også, for eksempel til vikingetræf eller andre historiefestivaler befolket af frivillige, der iført rekonstruerede dragter levendegør fortiden.
    Jeg har selv som antropolog forsket i og deltaget i genopførelserne af Den Amerikanske Borgerkrigs store slag, der i USA kan samle tusindvis af historieentusiaster og tilskuere på de gamle slagmarker. Det har jeg skrevet mere om på Videnskab.dk i denne artikel.
    Men genopførelsen ved Moore's Ford Bridge er anderledes. Her handler det ikke om at hylde en fjern fortid, der er overstået, men om at knytte den tæt sammen med nutiden. Her er før og nu så at sige til stede samtidigt.
    Konkret kan man pege på tre grundforskelle mellem de to ovenstående typer 're-enactments'.
    For det første er de traditionelle genopførelser af borgerkrigen en altovervejende hvid hobby.
    For det andet anlægger deltagerne typisk en glorificerende og andægtig grundtone over for soldaterne fra både Nord- og Sydstaterne, der hyldes og mindes som helte og ofre.
    Og for det tredje er folk i hobbyen nærmest besat af materialernes autenticitet: Uniformerne, udstyret og våbnene, som bruges, er genskabte, sirlige kopier af borgerkrigens originaler.
    Lynchningen ved...
    Más Menos
    9 m
  • Iron Dome: Forstå Israels luftforsvarssystem - og hvordan det engang blev overrumplet

    Iron Dome: Forstå Israels luftforsvarssystem - og hvordan det engang blev overrumplet
    Oct 4 2024
    Som følge af landets unikke nationale sikkerhedsudfordringer har Israel længe udviklet yderst effektive, avancerede forsvarsteknologier og -kapaciteter.
    Et godt eksempel på Israels militære styrke er luftforsvarssystemet 'Iron Dome' (Jernkuplen, red.), som er blevet udråbt som verdens bedste forsvar mod missiler og raketter.
    Iron Dome skød næsten alle de iranske missiler og droner ned under store angreb i april og september 2024, men for et år siden formåede et langt mere ødelæggende missilangreb fra den palæstinensiske militante, islamistiske organisation Hamas at bane sig vej forbi Israels antiraketsystem.
    Jeg er rumfartsingeniør, og jeg studerer rum- og forsvarssystemer. Der er en simpel grund til, at den israelske forsvarsstrategi ikke var fuldt ud effektiv mod Hamas-angrebet, og for at forstå hvorfor, skal man først forstå det grundlæggende ved luftforsvarssystemer.
    Et luftforsvarssystem består af tre hovedkomponenter, som vi gennemgår under grafikken:
    Den første komponent er radarer til at detektere, identificere og spore indkommende missiler.
    Rækkevidden af disse radarer varierer. Iron Domes radar kan effektivt identificere indkommende raketter og artillerigranater affyret fra mellem 4 og 70 kilometers afstand ifølge producenten Raytheon.
    Når radaren har opsnappet et objekt, vurderer den objektet for at fastslå, om det udgør en trussel. Information som retning og hastighed bruges til at foretage denne beslutning.
    Hvis et objekt ses som en trussel, fortsætter Iron Dome-operatører med at spore objektet ved hjælp af radar. Der er stor forskel på missilernes hastighed, men hvis vi antager en hastighed på 1 kilometer i sekundet, har forsvarssystemet højst et minut til at reagere på et angreb.
    Den anden vigtige komponent i et luftforsvarssystem er kontrolcentret, som fastslår et passende angreb på en bekræftet trussel.
    Kontrolcentret bruger kontinuerligt opdaterede radarinformationer til at bestemme den optimale respons, med hensyn til hvor forsvarsmissilet skal affyres fra, og hvor mange forsvarsmissiler der skal affyres mod et indkommende missil.
    Den tredje afgørende komponent er selve forsvarsmissilet. For Iron Dome er det et supersonisk missil med varmesøgende sensorer. Sensorerne giver opdateringer til missilet i løbet af flyvningen, så det kan styre mod og nærme sig truslen.
    Forsvarsmissilet bruger et radiobrandrør, der aktiveres af en lille radar, og som får forsvarsmissilet til at eksplodere tæt på det angribende missil, så der ikke er behov for at ramme missilet direkte for at sætte det ud af funktion.
    Israel har mindst 10 Iron Dome-missilbatterier i drift, som hver indeholder 60 til 80 forsvarsmissiler. Hvert eneste af disse missiler koster omkring 400.000 kroner.
    Ved tidligere angreb, der involverede et mindre antal missiler og raketter, var Iron Dome 90 procent effektiv mod en række trusler.
    Men for et år siden - 7. oktober 2023 - blev Israel alligevel overrumplet af et massivt missil- og raketangreb fra Gaza. Derfra affyrede Hamas ifølge rapporter flere tusinde missiler mod en række mål på tværs af Israel.
    Selvom nøjagtige tal ikke er tilgængelige, står det klart, at et stort antal af Hamas-missilerne banede sig vej forbi det israelske forsvar, hvor de forvoldte store ødelæggelser med tilskadekomne og dræbte til følge.
    Så hvorfor var antiraketsystemet mindre effektivt mod Hamas-angrebet?
    Det drejer sig ganske enkelt om antal. Hamas affyrede flere tusinde missiler, og Israel havde mindre end 1.000 forsvarsmissiler klar til at sætte dem ud af funktion.
    Selv hvis Iron Dome var 100 procent effektiv mod de indkommende trusler, betød det meget store antal Hamas-missiler, at nogle af dem ville bane sig vej forsvarssystemet.
    Hamas-angrebet illustrerer meget tydeligt, at selv det bedste luftforsvarssystem kan blive overbelastet, hvis det bliver overvældet af antallet af trusler, det skal deaktivere.
    Det israelske missilforsvar blev bygget op over mange år med store økonomiske investeringer. Hvordan havde Hamas råd til ...
    Más Menos
    6 m
  • Sjælden guldring fundet under udgravning ved Hillerød

    Sjælden guldring fundet under udgravning ved Hillerød
    Oct 4 2024
    Museum Nordsjælland var i færd med en udgravning, da arkæologen Nina Heineth fandt en 500 år gammel, sjælden guldring i de øvre muldlag syd for Hillerød, skriver TV 2 Kosmopol.
    "Det er rigtigt fedt at have fundet ringen. Man kunne høre på metaldetektoren, at der var noget, og så tænkte man 'hold da op, det er et eller andet stort'," fortæller arkæolog Nina Heineth til TV 2 Kosmopol.
    Den beundringsværdige guldring er dekoreret med kristne symboler, der gør, at ringen menes at stamme fra senmiddelalderen. Den formodning understøttes af to huller i ringen, hvor der tidligere har siddet smykkesten.
    Ringen er udsmykket med blade og blomster på siderne, og forrest ses et motiv af Jesus på korset omringet af Johannes Døberen og Jomfru Maria. Derudover vejer den omkring 10 gram, skriver Museum Nordsjælland.
    Hvis man vil se guldringen, som museet selv kalder for "sensationel", kan man se den på Nordsjællands Museum i skolernes efterårsferie fra 12. oktober til 20. oktober.
    Más Menos
    1 m
Más Menos

Lo que los oyentes dicen sobre Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Calificaciones medias de los clientes

Reseñas - Selecciona las pestañas a continuación para cambiar el origen de las reseñas.

Reseñas de Audible.com

Opiniones de Amazon
No hay comentarios disponibles