Natten til den 27. september 2022 blev et himmellegeme slået ud af kurs - med vilje.
Det amerikanske rumfartøj DART bankede nemlig direkte ind i den lille asteroide Dimorphos med en fart på 22.000 kilometer i timen.
Nu skal asteroiden og dens storebror Didymos igen have besøg. Hvis vejret tillader det, opsendes den europæiske rumsonde Hera 7. oktober, og den lille satellit Juventas fra det danske rumfartsfirma GomSpace er en del af den snarlige mission.
Sammen med moderskibet og en lille italiensk satellit skal Juventas undersøge den ramte asteroide for at finde ud af, hvad der egentlig skete ved det voldsomme sammenstød for to år siden. Det fortæller Jan H. Persson fra GomSpace:
"Vi er som et hold kriminalteknikere, der skal undersøge gerningsstedet. Vi skal finde ud af, hvordan krateret efter kollisionen ser ud, hvor dybt det er, og om materialet i krateret ligner det, der ellers er på overfladen af asteroiden."
Det er ikke bare for sportens skyld, at fartøjet DART blev sendt ud for at ramme Dimorphos, og Hera nu skal studere konsekvenserne af sammenstødet. Erfaringerne fra missionerne skal bruges, hvis der en dag opdages en stor asteroide, der er på kollisionskurs med Jorden.
Så gælder det nemlig om at få asteroiden til at ændre retning, så den ikke længere udgør en fare. Det kan måske gøres ved sende et rumfartøj op og ramme den.
"Asteroider er en trussel mod Jorden. Hvis vi skal gardere os mod sådan et objekt, der kommer farende med en hastighed som en riffelkugle, vil vi selvfølgelig gerne vide, hvad den er lavet af," siger Henning Haack, der underviser på ScienceTalenter/Astra i Sorø.
"Det kan hjælpe os til at finde ud af, hvor meget skade, den kan gøre, og hvor meget vi kan gøre for at få den til at ændre kurs," fortsætter Henning Haack, der ikke selv har været involveret i missionen, men som er geofysiker og ekspert i asteroider og meteoritter.
Som det fremgår af en tidligere artikel, var DART-missionen en stor succes, idet Dimorphos blev bremset mærkbart ned i sin bane om Didymos. Sidstnævnte har en diameter på cirka 780 meter, mens Dimorphos måler 151 meter - omtrent som den største af pyramiderne i Egypten.
De to asteroider kredser om hinanden i en afstand af 1,1 kilometer, og nu er Dimorphos 11 timer og 22 minutter om en omgang.
Hvis DART med kollisionen blot havde overført al sin bevægelsesenergi til Dimorphos, som så var fløjet videre i god behold, var omløbstiden blevet syv minutter kortere. Men ved nedslaget blev store mængder støv og klippe kastet ud i rummet, og det virkede som raketmotor, der bremsede asteroiden yderligere.
"Al det materiale, der blev sendt tilbage, hvor projektilet kom fra, gav en ekstra effekt," som Henning Haack siger det.
Observationer foretaget med rumteleskoper og teleskoper på Jorden viser, at omløbstiden faktisk blev cirka 33 minutter kortere. En kollision virker altså umiddelbart som en ganske lovende metode til at få en asteroide til at ændre bane.
Det gælder specielt, hvis asteroiden ikke er et fast, hårdt legeme, men i stedet er løst sammensat, som Dimorphos ser ud til at være det.
"De fleste asteroider er nok det, man kalder 'rubble piles'. De har været udsat for et næsten katastrofalt sammenstød, som har været hårdt nok til at knuse dem, men ikke hårdt nok til at sprede fragmenterne, som så er faldet sammen," siger Henning Haack.
Hera-missionen skal afsløre, præcis hvordan Dimorphos' bane blev ændret - men også, hvad massen af Dimorphos er, hvordan dens indre ser ud, og om asteroiden ændrede form efter sammenstødet.
Jan H. Persson er professionel rumnørd og amatørastronom. Han har arbejdet i den svenske rumindustri i fire årtier og leder nu Juventas-projektet hos GomSpace, der har hovedkvarter i Aalborg. Firmaet har specialiseret sig i ganske små satellitter kaldet 'cubesats', der måler helt ned til 10 x 10 centimeter.
"For et par uger siden rejste vi tre mand til Cape Canaveral i Florida for at pakke Juventas ud, teste den og påfylde brændstof. Og så afleverede vi den til ...
Más
Menos
7 m
9 m
6 m
1 m
1 m
1 m
8 m
3 m