Export Talks  By  cover art

Export Talks

By: Danish Export Association
  • Summary

  • Vi tager en snak med erhvervslivet og eksperter, som kan inspirere og gøre dig klogere på dansk eksport. Vi dykker ned i forskellige temaer og virksomheder, så vi kan lære af hinanden og blive dygtigere til eksporthåndværket. Export Talks er en netværkspodcast med en mission om at give dig, der arbejder med eksport, blod på tanden til at gå nye veje eller blot bekræfte dig i, at du er på vej i en retning, der kan bidrage til at styrke din eksport. Netværk kan være altafgørende, når du skal vækste på nye markeder. Derfor finder vi de rette i vores netværk til at inspirere og dele erfaringer med dig om eksportrelaterede emner.

    © 2024 Export Talks
    Show more Show less
Episodes
  • #21: Eksport til Ukraine: Grib mulighederne nu (Gæster: Linka Energy og J&L Consulting)
    Apr 2 2024

    Ukraine er et land i krig. Men Ukraine er meget andet og mere end det.
    Landet aspirerer til et EU-medlemskab og er i gang med en større energimæssig omstilling for at frigøre sig fra russisk olie og gas.
    Desuden pågår et løbende genopbygningsarbejde i forbindelse med krigen.

    Det betyder, at der er massevis af handelsmuligheder for danske virksomheder i Ukraine, og mange af de løsninger, danske virksomheder leverer, er efterspurgte i landet.

    I denne episode af Export Talks fortæller Jesper Stræde fra Linka Energy om virksomhedens projekter i Ukraine, og hvordan han ser mulighederne for samhandel nu og i fremtiden.

    Anders Johansen fra J&L Consulting, som gennem 20 år har hjulpet et utal af virksomheder med at etablere sig i Ukraine, giver også sine bud på, hvad der skal til for at man kan få foden inden for på markedet og skabe en succesfuld handelsrelation.

    Hør også, hvorfor begge gæster opfatter det som relativt sikkert at rejse ind i Ukraine trods krigen, og hvorfor det er vigtigt at komme i gang med eksport til Ukraine nu og ikke først når der på et tidspunkt bliver fred i landet.

    Vært: Mette Kristensen
    Gæster: Jesper Stræde, Linka Energy og Anders Johansen, J&L Consulting
    Produktion: Mette Kristensen
    Produceret af: Danish Export Association

    Show more Show less
    37 mins
  • #20: Gør verden bedre med kunstig intelligens som projektleder (Gæst: Anne Skare Nielsen)
    Jan 17 2024

    Kunstig intelligens er på vej, ja det er her egentlig allerede. Og nu skal vi så lære, hvordan vi bruger de nye teknologier.

    For kunstig intelligens er ikke bare et quick fix, der kommer og ordner alle vores udfordringer. Vi skal selv sætte retningen og lade kunstig intelligens være vores store projektleder.

    Sådan lyder det fra fremtidsforsker, forfatter og foredragsholder Anne Skare Nielsen fra Universal Futurist i denne episode. Lyt med, når hun fortæller om, hvordan kunstig intelligens kan komme til at forandre vores verden og arbejdsliv, og hvorfor kunstig intelligens først rigtigt kommer til at gøre en forskel, når vi ved, hvor vi vil hen.

    Anne Skare Nielsen giver sine bud på, hvordan fremtidens hjemmeside, salg og kundeservice kan skrues sammen, og forklarer hvordan fremtidens forfremmelse ikke handler om at komme op i systemet, men i stedet hen til det spændende.

    Vært: Mette Kristensen 
    Gæst: Anne Skare Nielsen, Universal Futurist
    Produktion: Mette Kristensen
    Produceret af: Danish Export Association

    Show more Show less
    49 mins
  • #19: Undgå at jokke i det kulturelle spinatbed og få din ordre med hjem (Gæst: Connecting Cultures)
    Oct 24 2023

    Lader man blikket glide ned over listen over Danmarks største eksportmarkeder, når vi langt omkring i verden. USA, Tyskland, Sverige og Kina er blandt de lande vi handler mest med.

    Og når vi går til forskellige markeder verden over kræver det en god kulturforståelse, hvis man vil have succes med sin eksport. For det, der virker i ét land og én kultur giver ikke nødvendigvis succes et andet sted i verden.

    I denne podcast stiller vi skarpt på kulturel intelligens og bliver klogere på, hvordan kultur er en væsentlig del af det at gøre globale forretninger.

    For at gøre os alle sammen meget klogere på kultur, har vi fået selskab af Signe Ørom, CEO og stifter af Connecting Cultures. 


    Vært: Mette Kristensen 
    Gæst: Signe Ørom, Connecting Cultures
    Produktion: Stine S. Overgaard
    Produceret af: Danish Export Association

    Show more Show less
    45 mins

What listeners say about Export Talks

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.