• Hvordan bliver hjernen vasket ren? Forskere er uenige om resultaterne af overraskende studie

  • Jul 29 2024
  • Length: 7 mins
  • Podcast

Hvordan bliver hjernen vasket ren? Forskere er uenige om resultaterne af overraskende studie  By  cover art

Hvordan bliver hjernen vasket ren? Forskere er uenige om resultaterne af overraskende studie

  • Summary

  • Da to norske forskere undersøgte hjernerne hos 75 patienter, opdagede de noget, ingen havde set før. Deltagerne i det nye studie fik et kontrastmiddel sprøjtet ind i rygsøjlen. Her flyder den klare hjernevæske, også kaldet spinalvæsken, op til kraniet, rundt om hjernen og ind i hjernens hulrum. Men to-tre timer efter, at kontrastmidlet blev sprøjtet ind i rygsøjlen, lyste det op på en helt særlig måde på MR-billederne. Den friske hjernevæske lagde sig som en buttet ring uden på de store arterier, der var på vej ind i hjernen. Fundet lander lige i midt i en heftig debat blandt hjerneforskere om emnet. For at forstå uenigheden og hvordan den lysende ring passer ind, skal vi spole tiden tilbage. Hjernevæsken har været undervurderet i flere århundreder, fortæller Per Kristian Eide, som er én af forskerne bag det nye studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. Lægerne har dog længe vidst, at hjernevæsken beskytter hjernen mod stød og styrer trykket i kraniet, men mere og mere forskning peger på, at den har en anden vigtig rolle: nemlig at rense hjernen. Hvis det stemmer, kan den klare, farveløse væske blive afgørende for at forstå demens og Alzheimers. Både hvad der går galt, hvordan man kan opdage sygdommene, og hvordan de kan behandles. Stridens kerne er, hvordan denne hjernevask i så fald foregår. "Det må næsten være sådan, at den friske hjernevæske skal ind," og snavset skal ud, forklarer Per Kristian Eide. Men hvor er beviserne for, at det sker? Den danske forsker Maiken Nedergaard og kolleger har lanceret flere nye teorier om, hvordan spinalvæsken renser hjernen. Sløret for deres seneste fund blev løftet i 2023 i det videnskabelige tidsskrift Science, nemlig at der er en fjerde hjernehinde. Gælder det også mennesker, skal lærebøgerne skrives om, for siden 1800-tallet har der været konsensus om, at vi har tre hjernehinder. Så hvordan kan en fjerde hjernehinde hjælpe med at vaske hjernen ren? Ifølge gængs viden flyder væsken, der omgiver hjernen, rundt i et mellemrum mellem to hjernehinder. Den fjerde hjernehinde deler derimod det væskefyldte rum i to, mener Maiken Nedergaard og kolleger. Hvad, det fører til, er lidt uklart, men måske gør opdelingen det nemmere for ren spinalvæske at trænge ind i hjernen. Andre forskere er ikke overbeviste. "Det har skabt en del postyr i forskningsverden," siger Per Kristian Eide. De danske hjerneforsøg er udført på mus. Derfor er der virkelig brug for studier med mennesker. Så bekræfter det norske studie, at der findes en fjerde hjernehinde, der omgiver hele hjernen? Det gør det ifølge de norske forskere ikke, men samtidig kan de heller ikke modbevise teorien. Den buttede ring omkring blodårerne viser i hvert fald, at der er en hinde, der indkapsler noget af hjernevæsken, mener Per Kristian Eide. Så måske findes der et rør uden på blodkarrene, der går ind i hjernen. "Det er svært at bortforklare det her. For vi kan se det med det blotte øje," siger Per Kristian Eide. "Vi kan se, at hjernevæsken bevæger sig langs blodkarrene i samme retning som blodet, i retning af hjernen," forklarer han. I dette rør kan frisk hjernevæske tage turen med blodårerne ind i hjernen, mener forskerne. Men de stridende parter er også splittede i fortolkningen af det nye norske studie. "Det er forfatternes hypotese, men det mangler at blive bevist. Jeg mener i stedet, at resultaterne kunne forklares meget mere enkelt," skriver Christer Betsholtz, som er hjerneforsker ved Karolinska Institutet og én af de mest højlydte kritikere af Maiken Nedergaards teori om den fjerde hjernehinde. At hævde, at der er en fjerde hjernehinde, er som at sige, at vi har tre nyrer, bare fordi der er fundet en ny type nyrecelle, har han tidligere sagt til tidsskriftet The Transmitter. Maiken Nedergaard ved Københavns Universitet bakker derimod op om Per Kristian Eide og kollega Geir Ringstads udlægning. "Det er et rigtig godt studie, som har stor betydning for vores forståelse af hjernens væsketransport," skr...
    Show more Show less
activate_primeday_promo_in_buybox_DT

What listeners say about Hvordan bliver hjernen vasket ren? Forskere er uenige om resultaterne af overraskende studie

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.