• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • De: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

De: Videnskab.dk
Escúchala gratis

  • Resumen

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Más Menos
activate_Holiday_promo_in_buybox_DT_T2
Episodios
  • Hammer og mejsel afslører fortidens planteliv

    Hammer og mejsel afslører fortidens planteliv
    Oct 5 2024
    "Hak, hak, hak," lyder det dumpt, idet hammeren rammer det fugtige moler. En gang imellem afveksles lyden af raslende lerklumper, når museumsinspektør og fossiljæger Henrik Madsen fra Fossil- og Molermuseet med sin kæmpehakke løsner ler fra skrænterne i den gamle molergrav.
    Han har indvilliget i at tage os med på jagt efter fortidens planter, som de så ud for 55 millioner år siden.
    Plantefossiler åbner en tidsportal, så forskere kan kaste et blik på fortidens vegetation. Gennem den kikkert kan vi blive klogere på fortidens klima og økosystemer og forstå planternes evolutionshistorie.
    Fund af ens plantefossiler i Afrika og Sydamerika var desuden vigtige spor i opdagelsen af, at kontinenterne engang hang sammen i et fælles fortidigt storkontinent.
    Det ældste kendte landplantefossil er hele 432 millioner år gammelt. På Mors kommer vi dog ikke længere tilbage i tiden end 55 millioner år, da det var her, sedimentlaget, vi graver i, blev dannet.
    Moler består af gamle kiselalger, eller diatoméer, der er encellede alger med en hård skal af silicium. Over en periode på cirka 1,5 millioner år i den geologiske epoke Eocæn stortrivedes disse alger i Nordatlanten, hvor kontinentaldriften endnu ikke havde skabt den geografi, vi kender i dag.
    Grønland lå endnu klos op ad Skandinavien og De Britiske Øer, mens det, der skulle blive til Danmark, var dækket af hav.
    Algerne trivedes så godt, at der på havbunden under dem var alvorligt iltsvind. Iltsvindet betød, at en fisk, en fugl eller en plante, der måtte ende på bunden, ikke blev nedbrudt, men blot indkapslet i dynen af nedfaldne alger.
    Over millioner af år blev algemåtten omdannet til moler. De bevarede dyr og planter blev efterhånden mast sammen og efterlod et ommineraliseret aftryk, idet kiselalgerne blev til sediment. Disse aftryk kan vi grave frem i dag og være heldige at se i fuld figur, med et velrettet slag på den helt rigtige lerklump.
    Louise Isager Ahl har en baggrund i planters sukkerstofsammensætning. Hun fik en vild ide og har nu kastet sig over fossile planter. Hun undersøger, om det er muligt at finde sukkerstoffer i de mange millioner år gamle cellevægge, man kan se i plantefossilerne.
    Det er svært at bruge moderne molekylærbiologiske metoder på fossiler, da de oprindelige biologiske materialer efter millioner af år i jorden ofte har måttet vige pladsen for mineraler. Eksempelvis nedbrydes DNA "hurtigt", og det ældste DNA, det er lykkes forskere at aflæse, er "blot" to millioner år gammelt.
    Selvom det er ufattelig lang tid, er det kun et splitsekund af evolutionshistorien. Forestil dig, at du forsøger at forstå en bog på 3.500 sider (det kunne være den samlede 'Harry Potter'-serie), ud fra teksten på de sidste to sider.
    Det bliver spændende at se, om sukker viser sig særligt sejlivet i sammenligning med eksempelvis DNA. Hvis Louise lykkes med at afkode fossilernes sukkerstoffer, kan hun fylde 180 sider ud med ord på et andet sprog end DNA'ets og kaste nyt lys på vejen, der ledte fra de første planter, til dem vi har i dag. I vores 'Harry Potter'-moppedreng på 3.500 sider kan vi altså måske snart få lov at læse lidt i den sidste tredjedel af seriens sidste bog.
    Du kan høre, hvordan det gik på vores fossiljagt og blive klogere på Louises fossilforskning i denne uges afsnit af Plantejagten. Du finder den i afspilleren øverst i artiklen, eller hvor du henter podcast.
    Más Menos
    4 m
  • Hvorfor har jeg så svært ved at lægge min mobil væk?

    Hvorfor har jeg så svært ved at lægge min mobil væk?
    Oct 5 2024
    Videoer med nuttede hunde og sjove katte, utallige 'stories' på Instagram af weekendens fester, billeder på Facebook af dine venners børn og skøre 'shorts' på YouTube.
    Ender du med at dødsscrolle på de sociale medier, oftere end du ønsker? Og tager din telefon i det hele taget lidt for meget af din opmærksomhed?
    Så er du ikke alene. I en meningsmåling foretaget af Megafon for TV2 og Politiken svarede 43 procent af de over 1000 voksne danskere, der deltog i undersøgelsen, at de gerne ville bruge mindre af deres fritid på deres tablet eller telefon.
    Samtidig viste en dansk skolebørnsundersøgelse af SDU fra 2022, at piger i 9. klasse i gennemsnit bruger 3 timer og 10 minutter om dagen alene på sociale medier. Det samme tal ligger på 2 timer og 21 minutter om dagen for drenge.
    Men hvorfor stjæler telefonen så meget af vores tid? Og hvorfor er det så svært at lægge den væk igen? Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm - Videnskab.dk's podcast om hjernen.
    I episoden får dine sædvanlige Brainstorm-værter Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen selskab af Videnskab.dk's podcast-praktikant Magnus Ringsborg Wallbohm.
    Han har selv svært ved at lægge sin mobil fra sig og har derfor undersøgt, hvad der egentlig sker i hjernen, når vi scroller - og hvilke mekanismer der får os til at blive ved og ved og ved og ved med at scrolle.
    For at blive klogere på spørgsmålet har han snakket med Aida Bikic, som er psykolog og lektor ved Klinisk Institut ved Syddansk Universitet, og Ulrik Lyngs, som er forsker ved Department of Computer Science på Oxford University.
    Hør podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app - bare søg efter 'Brainstorm'.
    Forestil dig, at du er en lille, hvid rotte placeret i en lille metalkasse. På en af metalkassernes vægge er der et håndtag, som giver adgang til en skål med godbidder, hvis du tager i det.
    Men du ved aldrig helt, hvad der venter dig.
    Nogle gange dumper der en lille godbid ned i skålen, nogle gange en stor og andre gange slet ingenting. Derfor prøver du gang på gang at tage i håndtaget for at se, om der mon venter dig en belønning i skålen.
    Det er et eksempel på et dyreadfærdseksperiment fra 1950'erne, hvor den amerikanske psykolog B.F. Skinner lavede nogle berømte eksperimenter om dyrs adfærd.
    Han fandt ud af, at et uforudsigeligt belønningsmønster kan skabe afhængighedsskabende adfærd blandt rotter. Og den adfærd kan sammenlignes med, hvad der sker, når vi dødsscroller på Instagram.
    Men hvordan hænger det sammen? Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor du også kan finde ud af, hvorfor sociale medier kan være særligt vanedannende hos børn og unge.
    Lyt med i episoden, og hør mere om:
    Hvordan belønningsmekanismen på sociale medier minder om belønningsmekanismen fra B.F. Skinners eksperimenter
    Hvad du kan gøre for at stoppe scrolleriet og tage kontrollen tilbage fra telefonen
    Hvor mange timer værterne selv bruger foran skærmen
    Más Menos
    3 m
  • Med kunstig intelligens fødes en ny form for kapitalisme - og den lever af din intimitet

    Med kunstig intelligens fødes en ny form for kapitalisme - og den lever af din intimitet
    Oct 5 2024
    ChatGPT. Google Bard. Og Snapchats børnevenlige 'My AI'.
    Sådan lyder de efterhånden velkendte navne på nogle af de AI-drevne chatbots, der for bare to år siden var helt ukendte for de fleste af os.
    Ja, bare ordet 'AI-drevne chatbots' er måske endda ret nyt.
    Og nu kan du med fordel lære dig selv endnu et nyt ord på ni stavelser, der måske kan hjælpe dig med forstå de mekanismer, der driver den eksplosive udvikling i AI:
    'In-ti-mi-tets-ka-pi-ta-lis-me'. Og uden de udhakkede stavelser: intimitetskapitalisme.
    For spørger man professor Rebecca Adler-Nissen, der forsker i international politik og digitale teknologier på Københavns Universitet, er din intimitet det brændstof, som tech-giganterne bag de mange nye chatbots er allermest interesserede i.
    "I nogle tilfælde erstatter de samtaler, vi har med en psykolog eller en god ven, men på en måde, hvor der skal tjenes penge," fortæller Rebecca Adler-Nissen til Videnskab.dk:
    "Det betyder, at de allermest intime forhold i vores liv; vores følelser og tanker; vores oplevelse af kærlighed, ensomhed og omsorg, bliver gjort til information, som de store tech-giganter tjener penge på," lyder det fra professoren.
    Helt kort forklaret: Når vi sidder og deler private ting med en chatbot (og det gør folk), udnyttes dine private skriblerier til at forfine virksomhedernes produkt, altså chatbotten, som så bliver endnu bedre til at indgå i intime samtaler med dig - og alle andre.
    Derudover er chatbots - ligesom Instagram, TikTok, Facebook og andre sociale medier - designet til at fastholde dig længst muligt i chatten, pointerer Rebecca Adler-Nissen: De er afhængige af din tid og opmærksomhed.
    Måske har du aldrig selv involveret dig i en intim chat-session med en kunstig intelligens. Men fænomenet er meget virkeligt.
    Mest kendt er det nok fra Snapchat-legetøjet 'My AI', der har vejledt børn til selvskade og har fået kritik af Medierådet for børn og unge for at fastholde "børn på en ikke i orden-måde".
    Med vendinger som "hvordan har din dag været?" og "er der noget specielt, du gerne vil snakke om i dag?" åbner My AI venligt, men diskret op for intime samtaler.
    "De her bots simulerer noget menneskeligt, og de skaber ægte følelsesmæssige oplevelser i brugerne. De udvisker oplevelsen af, hvad der er en 'ægte' menneskelig forbindelse, og hvad der er kunstigt," siger Rebecca Adler-Nissen.
    Foruden de kendte chatbots findes en understrøm af chatbots med navne som Replika og CrushOn AI, der henvender sig direkte til dine følelser og får 'Her'-filmen fra 2013 til at føles som en ret præcis profeti.
    Replika-chatbotten bliver markedsført som "en ledsager", der kan "forstå dine tanker og følelser", "berolige angst" og hjælpe dig med at "finde kærligheden".
    Robot-ledsageren har ifølge firmaet bag over 30 millioner brugere. Stifter og lederen bag Replika, Eugenia Kuyda, forudser endda, at vi i fremtiden vil gifte os med vores AI-drevne chatbots, og at det i øvrigt er "helt okay", som hun formulerer det.
    CrushOn AI, der hitter på TikTok, er en såkaldt rollespils-bot, der går mere offensivt til værks. Udover at tilbyde "følelsesmæssig støtte" og "gode snakke", har den også en erotisk chat-funktion.
    At chatbots syntetiske omsorg og empati er ganske effektiv, findes der en række beviser for i forskningen.
    I et studie fra 2024, som Videnskab.dk skrev om, har forskere konkluderet, at chatbots er lige så gode til at sætte sig i andres sted som mennesker.
    Et internationalt studie fra 2022 viser, at graden af menneskelighed i chatbots forøger glæden ved en samtale og mindsker lysten til at skifte samtalepartner fra chatbotten til et menneske.
    Og i et amerikansk studie fra 2023 sammenlignede forskere ChatGPT og en række lægers svar på 195 patienters spørgsmål og konkluderede, at chatbotten opleves som mere empatisk end lægen.
    Der findes også decideret AI-terapi, hvor psykologer bruger kunstig intelligens i terapisessioner, og hvor AI'en selv agerer terapeut for patienten.
    Allerede i 1990'erne pegede forskning også på, at...
    Más Menos
    8 m
Más Menos

Lo que los oyentes dicen sobre Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Calificaciones medias de los clientes

Reseñas - Selecciona las pestañas a continuación para cambiar el origen de las reseñas.

Reseñas de Audible.com

Opiniones de Amazon
No hay comentarios disponibles