Der er så mange pudsige tolkninger af, hvad det vil sige at arbejde agilt, og hvad man kan forvente sig at få ud af en agil transformation. Jeg har nok set og hørt de fleste. Men det er faktisk som regel de ledelser, der beslutter sig for at ”gå agilt”, der har et noget skævt billede og nogle urealistiske ideer om, hvad de kan forvente at få ud af at kaste sig ud i de agile farvande.

En trend imod det agile har været i gang gennem de seneste mindst 20 år. I mange organisationer, offentlige som private, har man naturligt nok været irriterede over, at ens projekter jævnligt overskrider både deadlines og budgetter, og de agile organisationer har ikke været sene til at synge deres sirenesang: ”Bare se, hvor hurtigt og effektivt alting går, hvis bare man bruger ”min metode” eller ”mit rammeværk”.

Der er simpelthen blevet bygget en falsk fortælling op, og det er nærmest blevet gjort til en vedtagen sandhed, at hvis bare man arbejder agilt, så har man straks en kur mod fejlslagne projekter. Men velkommen til virkeligheden! Der findes ingen simple løsninger på komplekse problemer.

I denne episode fortæller jeg, hvor hunden ligger begravet, og hvorfor ledelserne i de organisationer, der virkelig ønsker agilitet, må se at komme ind i kampen. Det er nemlig dem, der står med de gyldne agile nøgler i hånden.