• Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

  • De: Lea Hellmann
  • Podcast

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

De: Lea Hellmann
  • Resumen

  • Velkommen til Vores Mentale Sundhed! Jeg hedder Lea Hellmann Midtgaard, og jeg er særligt interesseret i, hvordan vi lykkes med både at være professionelt ambitiøse og at passe på os selv på samme tid i et ofte fortravlet, moderne liv. Det undersøger jeg i denne podcast. Samtidig er formålet med podcastens episoder at diskutere og aftabuisere vigtige emner relateret til mental sundhed og at dele inspiration og redskaber til, hvordan vi bliver friest og gladest muligt i det liv, vi har.


    Jeg tager udgangspunkt i paradokset om, at vi aldrig har været rigere, aldrig har haft flere muligheder og aldrig levet længere, og alligevel er vores mentale sundhed nedadgående.

    Hver uge taler jeg med inspirerende eksperter (psykologer, læger, forskere, forfattere mv.) samt med privatpersoner, der deler vigtig viden, inspiration, erfaringer, sårbarheder og redskaber relateret til mental trivsel. I samtalerne trækker jeg desuden på min viden og personlige erfaring fra at have arbejdet en årrække i managementkonsulent-branchen, fra at have været en såkaldt "12-talspige" (på godt og ondt) og fra de uddannelser jeg har taget relateret til mental sundhed og psykologi.


    Podcasten kommer omkring emner som stress, biohacking, selvværd, selvtillid, sammenligninger, perfektionisme, kontrol, angst, positiv psykologi, metakognitiv terapi, diverse andre terapiformer, tankens kraft, nuets kraft, taknemmelighed, meditation, meningen med livet, definitionen af succes, et meningsfuldt arbejdsliv, glæde i hverdagen og meget, meget mere.


    'Vores Mentale Sundhed' er en Mind Care Collective podcast. Husk at du kan følge med i debatten og læse dagligt indhold til inspiration og (selv)refleksion på @MindCareCollective på Instagram.


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Copyright 2021 All rights reserved.
    Más Menos
activate_primeday_promo_in_buybox_DT
Episodios
  • Har du hørt Anne Gaardmand fortælle om hvorfor et fokus på sundhed kan være usundt?
    Jul 29 2024

    I dette afsnit taler jeg med ernæringsekspert og vanecoach, Anne Gaardmand, der sammen med Morten Elsøe driver Madro-instituttet.

    I afsnittet taler vi om koblingen mellem kost og mental sundhed. Vi taler især om, hvordan et overdrevent fokus på sundhed rent faktisk kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for vores mentale trivsel og livskvalitet.


    I afsnittet taler vi bl.a. om:

    • Koblingen mellem mad og mental sundhed.
    • Vigtigheden af at forstå de forskellige aspekter af sundhed (fysisk, mental og social sundhed)
    • Hvorfor et overdrevent fokus på sundhed kan påvirke vores mental trivsel negativt.
    • De bagvedliggende årsager til under- og overspisning
    • Hvorvidt en særlig type kost kan påvirke vores kost positivt.



    Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.

    Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.

    Musik: Max Ulver


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Más Menos
    1 h y 12 m
  • Har du hørt hvorfor vores venskaber er udfordret i 30’erne? Hør Heidi Kellers ærlige beretning
    Jul 25 2024

    Det her afsnit ved jeg, har ramt rigtig mange i 30'erne. Jeg taler i afsnittet med skuespiller og kreativ direktør, Heidi Keller, om emnet 'venskaber'. Nære relationer er ét af de elementer, flere studier peger på som værende essentielt for vores langsigtede glæde i livet. I dette afsnit taler vi om, hvad venskaber betyder for os i hverdagen, men særligt taler vi om, hvordan venskaber kan blive udfordret med alderen - især i 30'erne, når der pludselig, for alvor, kommer gang i familieliv, børn, karriere og logistik.


    I dette afsnit taler vi bl.a. om:

    • Hvad venskaber helt grundlæggende betyder for os og vores hverdag.
    • Hvad der er udfordrende ift. at holde live i venskaberne i 30'erne.
    • Hvorfor Heidi tit savner sine venner allerede inden hun har krammet dem farvel.
    • Hvilke nye former for venskaber, der kan opstå i 30'erne, og hvilken betydning de har.
    • Hvorvidt venskaber, der rækker langt tilbage i tiden, er mere værdifulde end nye venskaber.
    • Hvornår man skal "slå op" med en ven, og hvordan man mon gør.
    • Hvordan man skal prioritere venskaber ift. sit parforhold.
    • Hvorfor det er vigtigt at fortælle sine venner, hvad de betyder for en.

    Vil du gerne støtte podcasten her? Så kan du gøre det med et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.

    Musik: Max Ulver


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Más Menos
    59 m
  • Har du hørt Caroline Fibæk fortælle om vigtigheden af hormonel (u)balance?
    Jul 22 2024

    I dette afsnit taler jeg med hormon- og cyklusekspert, Caroline Fibæk. Vi taler om, hvad hormoner egentlig er for en størrelse, og om hvorfor det er vigtigt at kende noget til emnet. Emnet hormoner har uden tvivl en kompleks og lidt uhåndgribelig størrelse, men samtidig er vores hormoner helt tæt koblet til vores både fysiske og mentale sundhed. Derfor håber jeg, at dette afsnit kan gøre dig klogere på emnet.

    I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:

    • Hvad hormoner grundlæggende er.
    • Hvorvidt flere i dag end tidligere kæmper med hormonel ubalance, eller om vi blot taler og ved mere om det.
    • Hvad stress er for en størrelse på et hormonelt plan.
    • Hvad vi aktivt kan gøre for at passe på vores hormonelle balance.
    • Hvor afsindig vigtig kvindens cyklus er for kvindens sundhed - og hvor afslørende den er.
    • Hormonelle kønsforskelle på mænd og kvinder.
    • Hvorfor vi bør prioritere nydelse højt i livet, spise mere chokolade og droppe detoxkure.



    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Más Menos
    1 h y 13 m

Lo que los oyentes dicen sobre Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

Calificaciones medias de los clientes

Reseñas - Selecciona las pestañas a continuación para cambiar el origen de las reseñas.